onsdag den 25. april 2018

Neil Gaiman; Nordisk mytologi

Neil Gaiman; Nordisk mytologi

Bagsidetekst:
Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Han forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, oplever deres letantændelige temperamenter og deres evige forsøg på at narre hinanden og skabe intriger. 

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker nordisk mytologi! Jeg har læst "Erik Menneskesøn" mange gange og lyttet til radiospillet "Freja og Lilletor" flere gange end jeg har tal på. Jeg er vild med andre bøger der handler om eller indeholder spor af nordisk mytologi, som fx "Ravnenes hvisken" eller "Thor & Loke - Prøven". Det har bare altid fascineret mig.

Da jeg første gang så denne meget smukke bog vidste jeg at jeg ville læse den og at den måtte stå på mine hylder så jeg kunne nyde den når jeg ville - jo, jeg nyder ofte udsigten af mine bogreoler. Det er dog først nu at jeg har fået læst og jeg indrømmer, at jeg virkelig har lyst til at genlæse "Erik Menneskesøn". For selvom jeg kendte stort set alle historierne i "Nordisk mytologi" var det stadigvæk en fantastisk læseoplevelse. Ikke mindst på grund af Neil Gaimans sprog og skrivestil. Jeg sad flere gange undervejs og grinede for mig selv over gudernes held (og uheld) og hvordan de mundhugges indbyrdes. Flere af dem både elsker og hader hinanden, og det samspil rammer Gaiman virkelig godt. Man kan tydeligt mærke Thors frustration over Loke, samtidig med at han finder ham utrolig kløgtig og god at have i baghånden.

Det er som om jeg ikke kan høre disse historier nok. Om hvordan Odin, Vile og Ve skabte mennesket ud af træstykkerne Ask og Embla. Om hvordan Odin mistede sit øje, for at opnå visdom. Om hvordan Frigg mistede sit hår og Ydun sine æbler. Eller om dengang Thor skulle drikke verdens havet og løfte Midgårdsormen. Der var dog også nye historier. Jeg tror ikke at jeg tidligere har læst om hvordan Thor fik Mjølner eller om hvordan Frej fik sin kone, Gerd. Historierne bliver ved med at være magiske og sådan håber jeg at de bliver ved med at være. At læse disse gamle historier giver mig en helt særlig følelse. Det er svært at beskrive, men mens jeg læste de historier der også er med i "Freja og Lilletor", kunne jeg høre radiospillet for mine øre. Jeg kunne høre musikken der blev brug og hvordan historierne bliver fortalt deri. Giver det mening? Det håber jeg, for jeg kan ikke forklare det på bedre vis.

Ligegyldigt om man er fan af nordisk mytologi eller ej, er det en skøn læseoplevelse. Læs den i det mindste fordi myterne er genfortalt på fineste vis og man kan virkelig mærke at der er lagt mange timers research i bogen og at det er noget som Gaiman holder meget af. Det bliver også fortalt i forordet, at nordisk mytologi har en særlig plads i Gaimans hjerte. Det kan mærkes og jeg nød virkelig at læse den og jeg hyggede mig meget med det.

Tak til Pia for at dele sin præmie med mig!

Fakta:
Forlag: Modtryk
Original titel: Norse Mythology
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 269
5 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar