søndag den 22. juli 2018

Joe Hill; Locke & Key-serien

Joe Hill; Locke & Key-serien

Nu har jeg endelig vendt sidste side i denne fantastiske fortælling. Selvom jeg tvivlede på om jeg nogensinde blev færdig, blev min nysgerrighed for meget og jeg måtte jo se hvordan det hele skulle gå - og det gik slet ikke som jeg havde forventet. Hvilket er fedt!

Til dem der ikke kender serien, handler "Locke & Key" om en nedbrudt familie der flytter ind i et stort gammelt hus, der vist nok har været i deres familie i mange år. Faren er død, moren er invalid og alkoholiker. Børnene forsøger at få en hverdag op og køre, men det svært når alle tumler med mareridt, dunkle tanker og skyldfølelse over ikke at have været der. Selvom det hele er dystert, er der alligevel en samhørighed mellem børnene, der gør, at selvom de bliver uvenner, så støtter de hinanden og bliver ved med at redde hinanden - og det bliver der behov for. Rundt omkring i huset gemmer der sig nøgler, der kan forskellige ting. En giver vinger, en gør en kæmpe stor, en gør at man kan åbne ens hovedskal og kigge ind, en gør at man kan rejse i tiden, en kan reparere ting og så videre. Til at starte med synes børnene, at det er sjov, men de finder ud af at farlige ting sker for dem der bruger nøglerne. Der er et uhyre på jagt efter nøglerne og han vil have hævn - ligegyldigt hvor mange der skal bløde for det. Og det er mange! Undervejs går sandheden dog op for børnene, og de begynder at tage kampen op, men er det for sent?

Det er efterhånden nok to år siden jeg har læst bind et, men jeg kunne ikke holde ud at læse videre, så der gik lang tid inden jeg fik læst bind to og de efterfølgende. Jeg ved ikke helt præcis hvorfor. Nok fordi der er ekstremt meget vold og blod i alle de seks bind, og så fordi illustrationerne er så vanvittige detaljerede og flotte. Bare at kigge på dem, kan give helt ondt i maven. Knuden i ens mave af frygt for hvordan det hele skal gå, vokser bare igennem alle bindene. Det bliver kun værre og ligesom man ikke tror at der ske flere dårlige ting, så sker der flere dårlige ting. Hvad de børn ikke må igennem, det er imponerende at de stadig kan hænge sammen psykisk.

Jeg læser ikke mange tegneserier, men den her, den er suveræn. Den er pisse uhyggelig, klam og hårrejsende. Den er smuk, sårbar og rørende. Alle følelser kommer i spil igennem læsningen af bøgerne og jeg er virkelig taknemmelig for at jeg har stiftet bekendtskab med den. Nu skal der lige gå lidt tid, men så skal de helt sikkert genlæses!



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar