Bagsidetekst:
Fjortenårige Ahmed bor i en fremmed by, hvor ingen vil have noget med at ham at gøre.
På den farefulde flugt fra Syrien mistede Ahmed sin far. Nu kæmper han for at overleve på egen hånd i et nyt land, men det er svært, for der er ikke nogen, han kan stole på, og håbet om et godt liv er ved at svinde ud.
Så møder han Max, en trettenårig amerikansk dreng, der er ensom og fuld af hjemve. Max har det svært på sin nye skole, og han føler ikke, at han passer ind. De to drenge mødes ved et tilfælde, og de ender med at udvikle et helt særligt venskab. Sammen trodser de alle odds og hjælper hinanden med at finde en ny vej ... til et andet og bedre liv.
Jeg kan rigtig godt lide at der er flere bøger der omhandler flygtninge og hvordan livet som flygtning må være - og for dem der forsøger at hjælpe dem. At der udgives bøger om netop dette emne, bunder nok i, at det stadig er oppe i tiden og har stor betydning for rigtig mange. Det er svært at undgå at falde over artikler om flygtninge på diverse nyhedsmedier. Sarah Engells "Valget" og Annie Bahnsons "Hvor solen skinner om natten" er ungdomsbøger, som netop tager dette emne op.
Jeg er dog ikke i tvivl om at netop denne slags bøger er hårde at skrive, og der er heller ikke mange af dem for børn. Nu er "Den skjulte dreng" så udkommet og den fortjener al den ros den kan få! Den er uhyre velskrevet, hjertegribende og jeg sad flere gange med en stor knude i maven, og hvor uretfærdigt verden er skruet sammen. Der er mennesker på flugt fra deres hjemland, og i stedet for at blive taget godt imod, bliver de placeret i centre, som mere minder om et fængsel end et sted hvor de kan føle sig trygge. Prøv at forestille dig at sidde i Sjælsmark og ikke vide hvad der skulle blive af dig? Uf, jeg får helt ondt i maven!
"Den skjulte dreng" er historien om, at det ligegyldigt hvor man kommer fra, så må man ikke få frataget retten til at leve frit, få venner, føle sig tryg og forfølge sine drømme. Ahmeds eneste ønske er at gå i skole, men i stedet bliver han behandlet som en terrorist. Jovist, dem er der jo også nogen af, men Ahmed er ikke en af dem. Jeg synes det er meget inspirerende at Max, finder modet til at hjælpe Ahmed, også selvom han ved det er farligt for ham selv. Han får et forbillede i en jødesympatisør, der boede lidt længere nede af gaden, og som også risikerede sit liv for at hjælpe andre. Når voksne snakker om at hjælpe flygtninge, får de det til at lyde som om det er den værste ting i hele verden at ville hjælpe et andet menneske.
"Drengen i den stribede pyjamas" viser også på fineste vis, hvordan to børn, med to meget forskellige liv, kan blive venner, og mens jeg læste "Den skjulte dreng" kunne jeg ikke lade være med at tænke på den. "Drengen i den stribede pyjamas" giver et frygteligt indblik i hvordan Anden Verdenskrig kunne have været for børn. "Den skjulte dreng" viser et billede af et Europa i krise, og hvordan to børn, med to forskellige liv, kan blive venner, støtte og hjælpe hinanden. Selvom bogen er trist, er det alligevel virkelig opløftende læsning. For der er håb, og selvom det ofte er lille, er det der stadig. Max og Ahmed er tæt på at give op flere gange, men gør det ikke. Max har - nok fordi han er barn - en ukuelig tro på at alting nok skal gå. Selvom Ahmed er tæt på at opgive håbet og troen, hjælper Max ham med at bibeholde den smule han har tilbage.
Alle burde læse denne bog. Voksne, unge og børn! Man behøver ikke have en interesse i krig eller flygtninge for at læse den, man kan læse den fordi det er en fremragende og vigtig bog, der giver stof til eftertanke og den giver en smule lys i mørket i et samfund, hvor vi burde passe bedre på hinanden! Vi skal ikke bare lukke øjnene og kigge bort - vi skal være modige som Max og Ahmed og turde hjælpe dem der har brug for det!
Tak til Carlsen for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nowhere boy
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 376
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar