Trine V. Ipsen; Under skoven danser vi [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]
Bagsidetekst:
"Er I aldrig bange?" spørger Adam.
"For at blive opdaget?" spøger Ella. "Så længe vi er børn, er det kun vores forældre, vi står til regnskab overfor. Jeg har aldrig hørt om et barn, der skulle betale bod for at tage herud."
"Nej, det var ikke det, jeg mente," siger han. "Er I aldrig bange for, at historierne er sande?"
Ella bliver som voksen rekrutteret til en hemmelig militærstyrke, der ved brug af blodet fra koldblodsvæsner træner hende til på sigt at kunne infiltrere overklassen i Napoleonskrigene, som lurer lige om hjørnet. Under sin træning bliver skyld, skam og gammel sorg fra barndommen bragt op til overfladen, og Ella må for alvor vælge, hvor meget fortiden skal have lov til at herske over fremtiden.
Den her historie mindede mig så meget om de små noveller og historier jeg selv skrev som barn. Jeg skrev mange vampyr-overnaturlige-monstre-historier, med den der lidt ensomheden og det uforklarlige som hovedtema. Med andre ord kunne jeg rigtig godt lide den stemning der er i den her bog. Oprindelsen af dyrene med koldt blod, bliver aldrig forklaret og jeg kan godt lide at det står hen i det uvisse. Hvilket der er meget i bogen der gør. Nogle gange kan det være et irritationsmoment, men det synes jeg ikke det er her. Her lokker det mig til at læse videre.
Jeg havde dog visse problemer med Ella. Hun er vokset op i et priviligeret hjem, har leget med børn over hendes stand, men har mistet statussen efter det forfærdelige møde i skoven. Hun vil dog gerne stadig holde hovedet højt og det gør at hun godt kan trampe på dem der egentlig gerne vil hjælpe hende - det lader dog til at hun tør lidt op imod slutningen, men om det holder ved jeg ikke. Hun er ofte rimelig usympatisk, men det tror jeg er for at dække over at hun er skræmt over de ting hun kan. Hendes forhold til Adam er mildest talt ikke for godt. De er ikke ærlige overfor hinanden, og det er de nødt til at være hvis de skal lægge den skrækkelige hændelse bag sig.
Og angående den skrækkelige hændelse, så er den, den manglende beskrivelse af de kolde og den uhyggelige stemning der konstant ligger i bogen, med til at fange min opmærksomhed. Vi får ikke at vide hvad der er sket i skoven, kun hvad Ella og Adam tror der er sket. Hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens. Den uhyggelige stemninger forsvinder aldrig helt - selvom der er glade scener, ligger det dystre konstant og lurer under overfladen. Det kan jeg rigtig godt lide!
Det er ikke en gyser historie eller en vampyr/varulve historie, men mere historien om hvor langt eliten og militæret vil gå for at redde deres land. Hvor meget de vil udsætte unge mennesker for i kampen for sejr - også selvom det indebære at udsætte dem for blod fra overnaturlige, uden at vide hvad konsekvenserne er.
Er man til fantasy og uforklarelige historier med overnaturlige, så kan jeg varmt anbefale denne bog. Min interesse er i hvert fald vakt og jeg glæder mig til at læse videre!
Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2017
Antal sider: 196
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar