Bagsidetekst:
Den unge Alice Miller får i 1947 tilbudt en stilling som guvernante på et stort herresæde i Cornwall. Tiltrædelse straks da den tidligere guvernante forsvandt pludselig grundet familieproblemer. Da Alice ankommer til Winterbourne rejser det sig ensomt og majestætisk op oven over klipper og Alice kan straks mærke, at hvis hun skal skjule sig for sin fortid et sted, så er det her et godt bud. Og hvem er bedre til at lege gemmeleg end de to moderløse tvillinger, Constance og Edmund, som hun skal tage sig af.
Rachel blev adopteret direkte efter fødslen, så hendes ophav har altid været et mysterium for hende. Så da hun en dag i 2018 modtager et brev fra England, der informere hende om en ukendt slægtnings død, rejser Rachel straks dertil fra New York, hvor hun ellers har nok at se til på sit galleri - opsat på at finde ud af, hvem hun er. På Winterbourne finde hun en bunke breve skrevet af Alice til husets herre, hvor hun tigger og beder om at måtte vende tilbage, fordi Winterbourne er blevet hendes hjem og de to deler en hemmelighed.
For hver ny ankomst på Winterbourne, er der noget, der rører på sig i det store gamle hus. I malerierne. I trappetrinene. I et spejl bag en låst dør.
Forfatterens "Den tavse fontæne" var en interessant læseoplevelse med drama, intriger og hemmeligheder der skulle afdækkes. Den var spændende og jeg kunne godt lide de forskellige fortællerspor i historien, der gav en helt særlig dybde og indsigt i historien.
"Kvinden i spejlet" er mere dyster og til tider ret skræmmende. Vi følger stadig flere hovedpersoner i forskellige tider. Alice Miller i 1947 og Rachel i 2018 - samt en, til at starte med, ukendt person, der kommer til at spille en stor rolle i både Alice og Rachels liv. Men så hører lighederne også op og historien bliver mørk. Både Alice og Rachel bor på det storslåede gods Winterbourne i Cornwall, men det er ikke et sted der vil dem det godt. Det går langsomt op for Rachel at der er sket noget forfærdeligt på grunden til Winterbourne - og at der er noget der endnu ikke har sluppet sit tag i huset og de personer der bor i det.
Selvom jeg ret hurtigt regnede mysteriet ud, var det en virkelig spændende historie. Winterbourne er beskrevet meget troværdigt og som læser kan man næsten fornemme uhyggen komme snigende og klokkerne der ringer i hele huset. Billederne på væggene synes næsten levende og det mystiske spejl i kælderen viser måske mere end blot et spejlbillede. Jeg sad i hvert fald flere gange med gåsehud og turde næsten ikke læse videre, da man hele tiden fornemmer faren ligge lige under overfladen.
Det er en utrolig velskrevet historie, som "Den tavse fontæne" også var. Spændingen opbygges stille og roligt, for til sidst at kulminere i noget jeg dog ikke havde set komme - så lidt overrasket blev jeg. Flowet i handlingen fungerer godt og som læser får vi hele tiden flere brikker til puslespillet. Et puslespil der viser sig at være meget større end Alice og Rachel.
Uden at røbe for meget, var jeg dog lidt skuffet over slutningen. Jeg havde nok håbet at det endte på en anden måde, men på den anden side, så passer den godt til hele stemningen i historien: at fortiden ikke er sådan at slippe af med.
Hvis man er til domestic noir, hemmeligheder og ulykkelig kærlighed, kan jeg varmt anbefale "Kvinden i spejlet" og hvis man endnu ikke har læst "Den tavse fontæne", kan man gå videre til den bagefter.
Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Woman in The Mirror
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 346
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar