Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Bagsidetekst:
Hvem kan man stole på i en verden på vej mod udslettelse?
Jeg tøver, for jeg har virkelig ikke lyst til at følge efter hende ind i skoven. Jeg kan høre bladene rasle i træerne. Der er noget, der bevæger dem. Men det er ikke vinden. Jeg bakker og ser flere træer svaje frem og tilbage op ad bjergryggen, mærker panikken feje fødderne væk under mig, da det går op for mig, at noget er på vej gennem skoven.
Vega bor i Grape Valley, som siden krigens start har været isoleret fra resten af samfundet, godt beskyttet af en høj mur med projektører. Men Vega ved ikke, hvad der er uden for muren.
Titan er præsidentens søn. Han er populær og rig og lever i et luksusliv i byen New Port. Han ved lige så lidt som Vega om, hvad der foregår uden for hans verden.
Ved et tilfælde mødes de to unge og bliver tvunget til at tage kampen op mod det onde, der truer med at ødelægge verden.
Den her historie var slet ikke som jeg havde forventet. De hemmeligheder der er, var ikke dem jeg havde troet og selvom der var lidt jeg nok havde forudset, så blev jeg glædeligt overrasket flere gange. Det er en ret intens historie og jeg læste den på et par timer, så opslugt var jeg.
Historien fortælles i et hastigt tempo og især efter at Vega kommer over på den anden side af muren (det kan jeg godt spoile uden at nogen bliver sure), er ikke mange øjeblikke til at stoppe op og trække vejret. Det gør at man som læser føler presset som Vega og Titan er under. De skal træffe svære beslutninger hurtigt og de har ikke altid mulighed for at tænke over konsekvenserne af de valg.
Jeg blev mindet om både "Mørkt stof" af Teri Terry, "Divergent" af Veronica Roth og Cecilie Ekens "Karana-galaksen". Ikke fordi "Jorden under os" som sådan minder om dem, men det er mere de følelser man har mens man læser den. Følelsen af ikke at se det hele billede, at blive holdt hen af fx myndigheder eller dem man holder af. Af håbløs- og rodløshed. Følelsen af ikke at passe ind.
Det er sådan en slags bog der ville gøre sig rigtig på film eller som tv-serie - altså hvis det bliver gjort ordentligt.
Der er flere ting jeg er spændt om kommer til at ske i næste bind, nu vil jeg ikke spoile for meget, men jeg blev efterladt med ret mange uafklarede spørgsmål og en del løse ender, men samtidig håber jeg også at jeg bliver positivt overrasket og at det jeg tror kommer til at ske, ikke nødvendigvis holder.
Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den til fans af de ovenstående serier. Til science fiction fans. Fans af dommedagshistorier og rumeventyr. Der er lidt for enhver og det fede er, at den kan læses både af drenge og piger - så har man en teenager der er glad for den slags bøger, så kan det her være et bud på den næste læseoplevelse.
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 286
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar