Bagsidetekst:
"Hun kunne godt bilde sig selv ind, at hun ikke vil have ham, men hendes krop forrådte hende, hver gang han strejfede den."
Östergötland, 1349. I en tid hvor en kvindes ære af afhængig af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana til en skovsø for at bade, inden sin trolovelse med bondesønnen Axel samme aften. Ikke langt derfra venter Markus Jærv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab for natten.
Da en af hans soldater kommer slæbende på en nøgen og vred Illiana, bliver det straks klart for Markus, at det er den forkerte kvinde, og at hun er datter af en af egnens stormænd. Det eneste den selvstændige, intelligente unge kvinde og den barske kriger herfra kan blive enige om, er, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. En enighed, der hverken deles af Illianas familie eller kongen - og få dage efter har de indgået ægteskab og er på vej ud på en farefuld og udfordrende rejse til Markus' stenborg nordpå.
Jeg ved ikke så meget om historie, senmiddelalder eller 1300-tallet. Jeg har derfor ingen beviser for om beskrivelserne af hvordan livet var i 1349 i Sverige er rigtige. Men det føles plausibelt og troværdigt. Det føles virkeligt og sådan har det været med Simonas tidligere bøger også. Hun skriver på en virkelig nærværende måde, der gør at jeg som læser, sagtens kan se det hele for mit indre blik.
Hun formår også at give alle sine personer en stemme - selv bipersonerne får ofte lov til at sige lidt i et kapitel hist og her og det er alt sammen med til at give en dybere historie. Især fungerer det godt i de af historierne, hvor der er en tredje part der vil de to hovedpersoner ondt på den eller anden måde. Så er vi hele tiden et skridt foran vores hovedpersoner, men samtidig ved vi ikke nødvendigvis mere end de gør - jeg håber det giver mening.
Samtidig er hendes hovedpersoner meget likable. Selvom Markus er hård i filten og ikke er bange for at sige tingene som de er, har han jo også et hjerte af guld som Illiana nok skal finde frem til. Og Illiana, som egentlig ikke giver meget for ægte kærlighed, kan ikke lade være med at få følelser for Markus - især den Markus han er når han er alene med hende. Ofte har Simonas mænd et blakket ry, som kvinderne i bøgerne skal få sat styr på og det synes jeg fungerer rigtig godt.
Måske lidt trivielt, når det er det samme der sker i langt de fleste af bøgerne, men jeg læser ikke de her bøger for at opleve noget nyt. Jeg læser dem fordi de netop er genkendelige. De er spændende, uden at blive alt for nervepirrende. De er intense, fordi den kærlighed som hovedpersonerne ofte oplever, er stor og altopslugende, når de endelig lader den slå rod. De er underholdende, fordi der ofte er pinlige situationer og akavede øjeblikke. Alt i alt er de bare god underholdning og derfor læser jeg dem!
Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Betvingade
Udgivet i: 2012 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 385
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar