mandag den 13. juli 2015
Christine Lind Ditlevsen; fredag lørdag søndag
Christine Lind Ditlevsen; fredag lørdag søndag
Bagsidetekst:
Det er så status; jeg er Master of Disasters på vej ud af ugen, jeg er værstevennen, sidsteelskeren, første side i et røvsygt blad. Jeg er dyret, hele alene på vejen, græssende her i stenskoven, og hvis du ser mig, så skyd og begrav mig på Twitter og Tumblr.
Bevæbnet med sin smartphone sejler Kat ud af ugen og ind i en hjemløs weekend, der er et virvar af druk, sex og skyld, tab og forsoning.
Fredag:
Kat og Nynne er klar til fest - weekenden skal skydes i gang med manér og det bliver den. Der bliver drukket, taget billeder, lagt billeder på de sociale medier, kysset og knaldet.
Lørdag:
Kat og Nynne er uvenner - Kat har været sammen med Tobias og Nynne er vild med Tobias, men det er Kat også - eller er hun? Kat er tynget af moralske tømmermænd, men ikke nok til at festen skal stoppe. Så lørdag aften drikker, ryger, flirter hun videre.
Søndag:
Kat er godt klar over at hendes liv ikke kan fortsætte sådan her. Hun er uvenner med Nynne. Uvenner med sin bror. Har skubbet Tobias fra sig, men er alligevel ikke klar til at opgive ham helt. Med livet uden mobil, uden forbindelse til det sociale liv på nettet, begynder hun at tænke på hvad hun har været igennem og hvad der skal ændre sig - men er det for sent?
"fredag lørdag søndag" er ikke for sarte maver. Tonen er til tider grim, der bliver brugt meget slang, meget hverdagstale, samtidig med at man hele tiden skal holde styr på Kats forvirrende tankestrøm. Vi bliver kastet frem og tilbage i tiden og det er med at holde tungen lige i munden. Det er først da Kat er uden forbindelse at de reelle tanker kommer og hun begynder at indse at hun må lave sit liv om. Hun må række ud efter sin familie igen og tage afstand fra den festforskansede hverdag, hvor livet kun drejer sig om den næste fest og næste knald.
Det er meget tydeligt at historien er inspireret af nutiden - vi er midt i diskussionen om, om sociale medier er med til at fremme ensomhed hos unge. For på de sociale medier kan de fremstille sig præcis som de ønsker at være, og derved glemme ensomheden, sorgen og ulykken bag facaden.
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2015
Antal sider: 142
4 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den lyder rigtig interessant, den vil jeg glæde mig til
SvarSletPyh, jeg læste de første x antal sider af bogen og jeg kunne slet ikke forholde mig til det barske 'unge' sprog og den, for mig, forvirrende tilgangsvinkel.
SvarSletJeg kan dog godt forestille mig, at hvis man kunne se bort fra det, så ville det være en ret god bog. :)