torsdag den 30. juli 2015

Joe Hill; Welcome to Lovecraft

Joe Hill; Welcome to Lovecraft (Locke & Key, #1)

Denne serie blev omtalt af Kathrine på Instagram og hun talte varmt om den, så den måtte jeg jo fluks bestille på biblioteket og jeg er vild med den!

Historien er meget dyster og ikke særlig rar, men tegningerne er simpelthen fantastiske! På samme tid virkelig smukke, men også barske. En skoleinspektør og far, bliver brutalt myrdet i sit feriehjem af en elev og en medskyldig. De tre børn og moren overlever - det gør den ansvarlige elev også, selvom han er arret i hele hovedet efter den ældste søn har tæsket ham med en mursten.


Nu flytter familien ud på en ø til et gammel gods der er i familien - men det er ikke hvilket som helst sted. Der er en masse mystisk omkring huset og da den yngste søn en dag fisker en nøgle op af søen begynder der er for alvor at ske mystiske ting.


Nøglen han finder åbner nemlig en dør ... indtil ... ja, det er ikke rigtig til at sige, men han dør når han vil gå igennem og ser verden som "spøgelse". Da han fortæller resten af familien om det, slår de det hen. Han har det nok bare ikke godt og det hele foregår i hans fantasi.


Men uden han er klar over det, kommer han til at hjælpe farens morder med at undslippe fra fængsel og snart er de alle sammen i fare igen!

Jeg synes det er en meget interessant ide - det med døren og nøglerne og jeg har på fornemmelsen at der er mange flere døre og mangel flere nøgler der skal findes. Næste bind er i hvert fald bestilt og jeg glæder mig!

Fakta:
Forlag: IDW Publishing
Udgivet i: 2011
Antal sider: 158
5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar