søndag den 12. juli 2015
Susan Kreller; Elefanter ser man ikke
Susan Kreller; Elefanter ser man ikke
Bagsidetekst:
Max holdt vejret roligt og regelmæssigt, sommetider snorkede han let og sitrede. Julia havde rullet sig sammen, men ikke som en, der var bange, snarere som en, der ikke længere havde noget at frygte, for der var nogen, der holdt vagt udenfor.
Og pludselig faldt det mig ind, at man kan beskytte andre mennesker. Jeg drejede omkring og listede hen til døren. Jeg hørte solsortenes sang, et bilhorn i det fjerne. Mit bankende hjerte.
Jeg lukkede døren.
Drejede nøglen om to gange.
Og så løb jeg.
Mascha er på sommerferie hos sine bedsteforældre. Hun er egentlig ikke særlig vild med at være der, for der er ikke rigtig noget at lave, hun føler sig alene og udenfor. Den altoverskyggende grund til at Mascha ikke kan lide det, er at det var i hendes bedsteforældres have at Maschas mor døde, for nogle år siden.
Nu skal Mascha tilbringe flere uger hos sine bedsteforældre og selvom der kun er gået et par dage, keder hun sig allerede. En dag på legepladsen ser hun et mærkeligt søskende par. Pigen er meget smuk, men drengen er tyk og snakker med sig selv.
Mascha begynder at hænge ud sammen med Max og Julia og snart går det op for hende at alt bestemt ikke er som det burde være hjemme hos dem. De bliver slået af deres far - og det der er værre!
Men hvordan kan man hjælpe når man kun er 13 år?
"Elefanter ser man ikke" er en sørgelig og barsk historie om svigt, fortielse og afmagt, og hvad voksne mennesker kan lukke øjnene for. Mascha prøver at fortælle sandheden til sine bedsteforældre og sin far, men de vil ikke tro på hende og det driver hende ud i en vanvittig redningsplan - der kan ende meget værre end hun havde forstillet sig.
Man ser ikke elefanten i rummet, hvis man ikke snakker om den - det er sådan det er i den lille provinsby, også selvom elefanten er børn der bliver misbrugt af deres egen far. Skrækkeligt!
Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Elefanten sieht man nicht
Udgivet i: 2012 (på tysk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 178
4 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar