Iris har nu gået i dagpleje i en måned og det går bare så fint. Jeg havde været forudseende og holde tre ugers ferie, da hun skulle starte, så jeg havde tid til indkøring. Det blev der dog ikke meget af. Mandag og tirsdag i den første uge, hentede jeg hende efter 1½ time, onsdag over middag og så var torsdag og fredag ellers "hele" dage.
Jeg havde frygtet at jeg skulle bruge mere eller mindre alle tre uger, med korte dage og muligvis noget gråd når jeg skulle gå. Det har der heldigvis ikke været noget af! Dagplejemoderen fortalte første dag, at hun var blevet lidt ked efter ca. 10 min, hvor det var gået op for hende at jeg var gået, og om tirsdagen, gøede deres hund - den gør jo anderledes end vores - så der var hun også blevet lidt ked. Det er stort set de to eneste gange hun har været ked! Det synes jeg er ret vildt. Iris bliver også rost for at være glad, smilende og for at charme alle de andre forældre der kommer. Hun spiser og sover lige som hun skal - og jeg kan virkelig mærke på Iris at hun nyder at komme afsted og være sammen med nogen på hendes egen alder.
Jeg brugte så resten af min ferie på at læse - fik læst 26 bøger på de to uger! Bevares, jeg fik også lavet en masse andet, men det var læsningen der havde min første prioritet, da jeg havde (og stadig har) mange bøger der ligger og venter på mig.
Nu er jeg så også startet på arbejde, har været det i halvanden uge og det er virkelig dejligt at være tilbage igen! Ikke fordi jeg ikke nød at gå hjemme og jeg kunne da godt have snuppet en uge mere, så jeg kunne have læst noget mere, men har heldigvis en fridag hver uge, så der kan jeg forhåbentlig nå det.
Jeg kunne dog mærke at jeg trængte til at komme ud blandt "almindelige" mennesker. Få brugt min hjerne og mig selv på en anden måde end man gør ved at gå hjemme. Selvom jeg er virkelig træt om aftenen nu, så er det bare skønt at være i gang igen. Få opgaver og problemer der skal løses. Komme tilbage til min dejlige kollegaer. Jeg havde egentlig frygtet at det ville blive svært at komme tilbage, da jeg var bange for at jeg havde glemt mange ting. Det har faktisk ikke være så slemt. Der har selvfølgelig været ting der har været lidt langt væk i hukommelsen, men jeg synes det hurtigt er kommet tilbage når jeg har stået i en given situation.
Jeg har kun haft én af mine faste fridage, men jeg kan mærke på mig selv, at jeg kommer til virkelig at værdsætte den. Ikke fordi jeg vil sove længe, men fordi det bliver rart nok lige at have en dag (8 timer) hvor jeg er alene. Så kan jeg nå de praktiske ting, der er lidt svære at nå til hverdag - og ikke mindst, forhåbentlig stadig få læst.
Nu er det jo også snart jul! Det bliver spændende at se hvordan Iris oplever juleaften - vi skal heldigvis være hjemme, så aftenritualet kan holdes som det plejer. Jeg glæder mig!
Hvor dejligt at det er gået godt med at starte i dagpleje, og arbejde for den sags skyld :)
SvarSlet