Holly Black & Cassandra Clare; The Iron Trial (Magisterium, #1)
Think you know magic? Think again.
Most people would do anything to get into the Matisterium and pass The Iron Trial. Not Callum Hunt. Call has been told his whole life that he should never trust a magician. And so he tries his best to do his worst - but fails at failing. Now he must enter the Magisterium. It's a plce that's both sensational and sinister. And Call realizes it has dark ties to his past and a twisty path to his future. The Iron Trial is just the beginning. Call's biggest test is still to come ...
Call er opvokset med fortællinger om at man ikke skal tro på en magiker. Hans far har fortalt ham om nogle af de forfærdelige ting man bliver udsat for som elev på Magisterium'et. Da Call bliver udnævnt til at stille op til de indledende tests, formaner hans far ham til at gøre hans absolut værste. Hvilket Call også gør, men det er ikke nok, og han bliver udvalgt af Master Rufus til at være blandt hans tre elever. Det skaber had fra medstuderende og en rasende far der tager af sted efter at have kastet en kniv mod Call.
På skolen opdager Call at ikke alt hvad hans far har fortalt er sandt. Call finder ud af at det måske ikke så slemt endda. Han får endda, efter en del kontroverser og problemer, venner som han kan stole på. Noget han aldrig har haft i den "virkelige" verden.
Men Call er stadig nysgerrig og da han opsnapper en privat besked fra hans far til Master Rufus, står det klart for Call er der er noget der ikke stemmer. I brevet trygler hans far Master Rufus om at binde Calls evner, så han ikke længere vil være magiker. Call er opsat på at bevise Master Rufus, at det er der ingen grund til, men måske kæmper han en forgæves kamp.
Da vennen Aaron bliver taget til fange af hele den magiske verdens fjende nr. 1, er Call tvunget til at indse sandheden. Måske er han ikke som han troede og værre endnu, kan han ikke blive ved med at være venner med Aaron og Tamara hvis han fortæller dem sandheden? For Call er slet ikke den havde troede, så nu venter der ikke kun flere års studier og træning, der venter også en kamp på at undertrykke det, det onde forventer af ham.
Jeg faldt over denne bog i Gatwick Lufthavn og da jeg så at det var Cassandra Clare der havde skrevet den, måtte jeg have den med hjem. Det er en rigtig spændende historie, om en dreng der altid har været udenfor, men som nu pludselig for muligheden for at være med indenfor og få venner der rent faktisk respekterer og forstår ham. Samtidig er det en historie om magi, venskab og kærlighed. Jeg er spændt på del 2 (udkommer først til september næste år - suk), og om de mon bliver oversat til dansk.
Fakta:
Forlag: Doubleday
Udgivet i: 2014
Antal sider: 296
Læst på engelsk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar