tirsdag den 8. marts 2016

Martin Høybye; For alt i verden

Martin Høybye; For alt i verden

Bagsidetekst:
For alt i verden handler om svigt, psykopater, brændende kirker og ulykkelig kærlighed. Men også om landskaber, venskaber, indsigter og livgivende møder mellem mennesker. 

Vi følger Thøger, der vokser op i provinsen i 70'erne. Kernefamilien går i opløsning, og han ender på et socialpædagogisk opholdssted, der er en af Pandoras æske af skæbner. Blandt andet gør en psykopatisk bofælle et uafrysteligt indtryk, ligesom forstanderparrets datter ikke er sådan at glemme igen. Men her begynder Thøger også at spille musik, og musikken bliver en kompasnål, efter en voldsom hændelse sender ham ud på en spontan dannelsesrejse med guitaren i hånden.

Sværdslagene med kærligheden lægger sig som et underliggende eksistentielt spor, mens Thøger lidt efter lidt finder sin stemme som sangskriver, og ringen endelig sluttes på den anden side af Atlanten. I periferien tegnes et billede af det danske samfund op igennem 70'erne, 80'erne og 90'erne.

En mail, et ja og en pakke senere, modtog jeg denne fine bog. Jeg har ikke ført læst en musikroman, jeg kendte ikke engang begrebet. Romanen er skrevet af musikeren og sangskriveren Martin Høybye, og sammen med bogen er der udgivet en cd, som enten kan høres samtidig med bogen eller for sig selv. En lidt sjov måde at gøre en bog multitekstuel.

Bogen er overordnet inddelt i 5 store kapitler, som en sang med intro, vers og outro. De overordnede kapitler er efterfølgende inddelt i kortere kapitler. Det gør læsningen lidt speciel, for selvom der er er et godt flow i kapitlerne, gør det også læseoplevelsen meget brudt op og stakato-agtig. Det er en god oplevelse.

Historien er realistisk og nærværende - om forfatteren trækker på egne oplevelser, skal jeg ikke kunne sige, men de erfaringer hovedpersonen gør sig, er livagtige og som læser, kan man sagtens sætte sig ind hvad han tænker og føler. Vi følger en jeg-fortæller, der bestemt ikke har haft det nemt i barndommen. Kernefamilien er gået i stykker og han har svært ved at tilpasse sig en ny tilværelse. Vi følger hovedpersonens opvækst, problemer med familien og med loven, som gør at han ender på et opholdssted. Her lærer han et og andet om livet og disse erfaringer gør at musikken bliver et tilflugtssted og et frirum.

Bogen er en finurlig størrelse. Det er en fin historie, der både er sjov og alvorlig. Vi får tegnet et realistisk billede af hvordan samfundet så ud og ændrede sig fra 70'erne op til 90'erne - både de gode og dårlige ting. Samtidig er historien lige til at gå til, bogen er ikke særlig lang, men får alligevel fortalt en stor historie.

Tak til forfatteren for bogen!

Fakta:
Udgivet i: 2015
Antal sider: 160
4 ud af 5 stjerner