Nina Vad Holtum; Konservatoren
Bagsidetekst:
Konservator Lærke Lind har succes med sit arbejde både hjemme og i udlandet efter sin opdagelse af en sjælden russisk ikon. Hun har sværere ved at få sit personlige liv til at fungere. Hun plages stadig af sine indre dæmoner, efter hun for lidt mere end to år siden slog sin utro mand ihjel og slap godt fra det. Lærke er blevet kæreste med sin gamle studiekammerat Mik og skal vænne sig til, at det mangeårige venskab nu er afløst af et kærlighedsforhold. Da Mik af en kvindelig kollega bliver inviteret til Athen for at identificere en gammel græsk ikon, bliver Lærke usikker på, om der er mere end arbejde mellem de to. Samtidig bryder hendes uforløste følelser og angst for, at mordet bliver opdaget, ud igen, da hendes afdøde mands kæreste, Camilla, dukker op og begynder at forfølge og true Lærke og hendes familie.
Jeg fandt første del i denne serie meget interessant - en blanding af krimi og kunstfortælling krydret med lidt erotik hist og her (læs anmeldelsen her). Efterfølgeren her mangler dog lige det sidste for at få mig til at give 5 stjerner.
Lærke Lind burde være tilfreds med sit liv - en god og kærlig kæreste, en familie der betyder alt for hende, et venskab med en prins og et meget succesfuldt arbejdsliv. Men de mørke tanker truer Lærkes sindstilstand. Efter at have mødt mandens kæreste, føler hun sig forfulgt og bange for at hendes hemmelighed vil blive afsløret, men der er ingen der tror hende. Er det også bare noget hun bilder sig ind?
Denne historie er ikke nær så thriller-agtig som den første og det er lidt ærgeligt. Jeg havde forventet at sidde helt ude på kanten af stolen i bare spænding over hvad Camilla kunne finde på og med nakkehårene rejst i bare frygt for hvad Lærke ville blive udsat for. Disse følelser havde jeg nemlig da jeg læste den første, men jeg fik dem aldrig her. Desværre.
Noget af det jeg fandt interessant ved den første var de mange historiske og kunstneriske fakta vi fik fortalt omkring den fundne ikon og hele baggrunden for ikonens oprindelse. Vi snuser kun lidt til historien omkring det græske ikon, men ellers er den del af Lærkes liv ikke i fokus her. Der er også en telefonsamtale med kollegaen Vlad, jeg ikke rigtig føler der bliver fulgt ordentligt op på. Hvad laver han i København eller hvad var det med København han prøvede at fortælle Lærke? Det vides ikke.
Hvad der til gengæld fungerer rigtig godt i den her, er de mange detaljerede beskrivelser af Lærkes hverdag og liv. Hvor hun befinder sig geografisk - jeg er ikke så kendt i de egne, men da jeg læste bogen, følte jeg næsten at jeg var der - jeg kunne se Rude skov for mig, se Lærkes flotte have med de mange roser, morens hus og mærke den ulidelige varme i Athen midt om sommeren. Samtidig er der gjort meget ud af hvad der spises og drikkes, hvilket gør at jeg konstant var sulten da jeg læste bogen - der var mange ting der lød virkelig godt. Det er tydeligt at mærke at det er noget som også forfatteren går op i. Passionen brænder tydeligt igennem her - ligesom den gjorde med det kunstneriske i den første bog. Der er kælet for disse detaljer og det er med til at højne læseoplevelsen.
Alt i alt er det en rigtig god efterfølger, som jeg varmt kan anbefale hvis man har læst "Ikonen", den trykker bare ikke på alle de rigtige knapper hos mig. Jeg var dog bestemt godt underholdt og nød skrivestilen og de mange detaljer. Hvem mon der skal slås ihjel i den næste?
Tak til forfatteren for bogen!
Fakta:
Forlag: Clausen Publishing
Udgivet i: 2016
Antal sider: 313
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar