fredag den 30. december 2016

December wrap-up


December wrap-up

December har været en lidt sløv læsemåned - i hvert fald hvis jeg sammenligner med november, men den var også vild! Iris har været syg med roskildesyge, så selvom jeg har været hjemme med hende, har jeg ikke fået læst, fordi hun var dårlig. Vi er heldigvis ovenpå igen og jeg satser på at januar bliver bedre. Jeg tror i hvert fald at det kommer til at hjælpe at jeg stadig har fri om fredagen = 8 timer hvor jeg kan læse! Plus jeg har ferie i uge 4, hvor Emil skal på skiferie. Jeg bliver hjemme, men Iris skal stadig i dagpleje, så jeg håber at jeg kan sætte den uge af til læsning. Det ville i hvert fald være skønt at komme videre i mine stakke af to-be-read-bøger.

Jeg har læst 8 bøger, 1238 sider - heraf de fleste lektørbøger. Hvilket jo ikke er meget når man sammenligner med november, men ja, sygdom og mindre tid, gjorde et indhug i min læsetid.

Læste bøger:

Evelyn Skye; Zarens spil (læs anmeldelse her)
Sten Platz; Polle Frø (lektør)
Marie Priem; Skrædderkaninerne og løgnhalsen fra tekanden (lektør)
Elys Dolan; Hr. Kanins chokoladefabrik (lektør)
Thilo P. Lassak; Gudernes mission (lektør)
Ali Benjamin; Zu og stjernestøvet (lektør)
Brian K. Vaughan; Saga. Vol. 5
Sabaa Tahir; En flamme i natten

Månedens bedste bog:
Her vil jeg faktisk udnævne en af lektørbøgerne - nemlig "Zu og stjernestøvet" - for det er en virkelig bevægende fortælling om sorg, at miste og om at finde håbet og modet til at komme videre. Der kommer en anmeldelse - bare rolig. 

Månedens længste bog:
"En flamme i natten" - uden tvivl. 475 sider - men lige så gode sider som i første bind. Den her serie fascinerer mig virkelig!

Månedens korteste bog:
"Hr. Kanins chokoladefabrik" - 28 sider - men skønne og underholdende 28 sider.

Hvad vil jeg læse i januar?
Uha, jeg har det jo med at sige at jeg vil læse en masse og så får jeg læst noget andet i stedet. Jeg håber stadig på at få læst "Toner i natten" af Jojo Moyes. Nu har jeg fået læst "Harry Potter og Det Forbandede Barn", så den er der sat tjek ud for. "Råddenskab" af Siri Pettersen, "Seeker" af Arwen Elys Dayton, var også en mulighed. Jeg tror jeg vil forsøge at lade være med at nævne flere, for jeg læser meget lystbetonet, og hvis jeg nu kommer til at love noget her, som jeg så ikke holder, vil jeg få dårlig samvittighed. 

2 kommentarer:

  1. Jeg burde også snart få læst Tahirs bog, du nævner... argh alle de bøger, jeg gerne vil læse!! :D :D

    Godt nytår - må 2017 bringe flere rolige læsetimer :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der burde være flere timer i døgnet til at læse!

      Tak og godt nytår til dig også!

      Slet