tirsdag den 5. december 2017

John Green; Skildpadder hele vejen ned [Sponsoreret]

John Green; Skildpadder hele vejen ned [Sponsoreret af Bog&Ide]

Bagsidetekst:
Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende - og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.

"Aza Holms?" sagde han spørgende. Han rejste sig. Han havde solen i ryggen, så jeg kunne næsten ikke se hans ansigt. Jeg kravlede ud af golfbilen og gik hen til ham. "Hej." Jeg vidste ikke, om jeg skulle give ham et kram, og det så ikke ud, som om han vidste, om han skulle give mig et kram, så vi stod der ligesom bare uden at røre hinanden, hvilket - hvis jeg skal være helt ærlig - er min foretrukne måde at hilse på.

Jeg indrømmer at jeg ikke har læst alle de bøger jeg har stående af John Green. Jeg har stadig "Gåden om Alaska" og "Endnu en Kathrine" til gode. Ud af de bøger jeg har læst, er det her helt klart en af de bedre. Jeg var ikke særlig glad for "Paper Towns" (har endnu ikke set filmen), men "Will Grayson, Will Grayson" synes jeg var virkelig god - det samme kan siges om "En flænge i himlen". John Green har en utrolig evne til at beskrive menneskelige relationer og følelser på en måde som er virkelig god at læse - også selvom de emner han skriver om ikke er særlig behagelige. Ja, han knuste mit hjerte i "En flænge i himlen", men han gav mig også troen på kærligheden og livet tilbage i "Let it snow".

I "Skildpadder hele vejen ned" tager han endnu engang fat i en ømt emne som der ikke er mange der tør og kan sætte ord på. Han sætter fokus på angst og på hvordan det føles for både personen der kæmper med angst har det, og hvordan omverdenen ser personen. Aza kæmper virkelig nogle intense kampe mod sig selv og jeg er imponeret over at hun kan vinde - hvis man kan kalde det at vinde, måske er det nærmere ren overlevelse. I hvert fald får han på fineste vis beskrevet de tanker hun har og de følelser hun har. Det er lige før jeg måtte stoppe mig selv fra at prikke hul i min finger. Jeg blev fuldstændig suget ind i hendes fortælling, hendes hoved og tanker og - måske fordi jeg hørte den som lydbog - jeg måtte flere gange lige ryste på hovedet for at komme tilbage mig selv og min egen virkelighed. Jeg har en veninde der lider af angst, og selvom hun er god til at snakke om hvordan hun har det, så var den her bog alligevel en øjenåbner for mig. At høre om angst gennem Aza gav mig et helt anden blik på hvor slemt det kan være midt i anfaldet, midt i spiralen man ikke kan undslippe. Det var både fascinerende og ekstremt skræmmende læsning. Fascinerende fordi jeg netop tror at John Green har ramt virkelig præcist med hvordan det er. Skræmmende fordi jeg ikke ville ønske at opleve det selv, så præcist er det beskrevet.

Jeg har ikke selv prøvet at miste en forældre, så jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt og hvor stor en sorg man kan bære på efter det. Ens verden må falde fuldstændig i grus og gå i stykker. Selv uden at lide af angst, må det være angstprovokerende. John Green formår også at skildre hvordan børn og unge reagerer når de mister en forælder - en man først burde sige farvel til når man er selv er voksen. Både Aza og Davis, mister og må igennem den svære kamp det er at komme videre.

John Green kan noget med personer. For selvom Aza er excentrisk og på grænsen til at trænge til en flad en gang imellem, rører hun alligevel ved noget dybt inde i mig. Jeg sad ikke og tudede, men flere gange blev jeg rørt og jeg kunne mærke mit hjerte banke bare en lille smule hurtigere. Udover at kunne noget med personer, kan John Green også noget med sit sprog og sine slutninger. Jeg havde forventet en helt anden slutning end den jeg fik og det er jeg virkelig glad for! Jeg er glad for at slutningen overraskede mig, for det var faktisk næsten den bedste del af historien - jeg spoiler ingenting, bare rolig, men for mig, gør netop den slutning, bogen til noget helt specielt.

Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: Turtles all the way down
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 282
5 ud af 5 stjerner

Links:
Bog&Ide
Forfatter John Green

1 kommentar:

  1. Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været tilhænger af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818

    SvarSlet