mandag den 22. oktober 2018

Leigh Bardugo; Tornenes sprog - midnatsfortællinger [Anmeldereksemplar]

Leigh Bardugo; Tornenes sprog - midnatsfortællinger [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi. 

"Nogle mennesker er født med et stykke nat indeni, og det hule sted kan aldrig fyldes ud ..."

Det er ingen hemmelighed at jeg er kæmpe fan af Leigh Bardugos fantastiske Grisha-univers og at jeg har læst både "Grisha"-serien og serien om Kaz med stor fornøjelse. Begge serier er utrolig velskrevne, spændende, dystre og meget fængslende historier. Leigh forstår at bygge både personer, handlinger og steder godt op, så man som læser indfanges af historien og man vil ikke give slip.

Da jeg så at hun udgav eventyr fra Grishaverset var jeg solgt. Jeg købte den engelske udgave, men har ikke fået dem læst før de kom på dansk nu her. Jeg er helt pjattet med omslaget og illustrationerne. Den danske udgave er i hardcover, med forhævet skrift og guld bogstaver. Selve bogen er lækker at røre ved og den er i det hele taget meget gennemført. Den engelske udgave er i paperback og med samme skrift og detaljer som den danske.



Skriftfarven skifter fra eventyr til eventyr - ligesom i "Den uendelige historie" og der er virkelig kælet for detaljerne inden i bogen. Illustrationerne er også noget for sig selv. De er holdt i røde, blå og sorte farver og det fungerer rigtig godt, med den dystre stemning der er i historierne. Til hvert eventyr er der en ramme om teksten af små tegninger. Denne ramme udvikler sig jo længere ind i historien man kommer. I historien om urmageren er der f.eks. først en lille illustration af urmageren, så en nøddeknækker og til sidst en hel reol med figurer. Samtidig er der også smukke helsides illustrationer, så det er virkelig en fryd at læse de ellers dunkle historier.


Historierne er ikke for sarte sjæle. Selvom det er eventyr, er der intet lyserødt eller særlig lykkeligt over dem. Ligesom i Leighs andre bøger, er handlingen dyster og mørk og intet er som man forestiller sig. Her er der stærke kvinder der kan selv, monstre der er venlige, konger der er onde, ræve der er snu, piger der slår ihjel for overlevelse og meget andet. Selvom historierne godt kan være forskruede, er der alligevel en mening og morale med alle historierne - læs dem selv og bliv klogere! Jeg er ikke sikker på hvor mange af dem der bliver nævnt i de to andre serier, men jeg kan godt huske at hørt lidt fra de forskellige eventyr - eller så e det bare fordi stemningen i eventyrene, minder så meget om de andre bøger, at jeg forveksler dem.

Bogen er en fryd for øjet - både udenpå og indeni. Det er fedt med dystret fantasy, hvor ikke alt nødvendigvis skal sende lykkeligt, hvor det ikke er prinsen man vil giftes med, hvor floden har en stemme og en mening og hvor selv en nattergal kan redde en ræv.



Jeg håber ikke det er sidste gang jeg skal tilbage til Grishaverse - jeg er i hvert fald slet ikke klar til at sige farvel!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Language of Thorns
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 264
6 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar