September wrap-up
Hold da op hvor tiden bare flyver afsted. Nu er der ikke mange måneder tilbage før vi skal tage afsked med endnu et år. Jeg synes altid de første måneder af et år går så langsomt, og de sidste bare flyver afsted. Jeg synes lige jeg har holdt påskeferie og været på skiferie. Nu skal jeg snart finde vintertøjet, de varme sokker og sko frem igen. Vinterjakken er allerede på - for jeg er en frossen pind!
Selvom månederne går hurtigt, får jeg alligevel læst en masse. Igen er jeg over 30 bøger - jeg ved godt at der både er tegneserier og billedbøger imellem, men jeg synes stadig det er godt klaret. Tallet ville også være højere, hvis jeg talte de bøger med jeg læser sammen med Iris, men det gør jeg ikke. De bliver heller ikke talt med i det samlede tal for hele året - så ville det jo være voldsomt (endnu mere end det er alligevel!)
I oktober skal jeg afholde readathon på biblioteket (igen), så jeg satser også på at det bliver en god læsemåned. Derudover er jeg virkelig kommet ind i en god rytme med at høre lydbøger, så jeg får også "læst" selvom jeg sidder i min bil eller tegner eller lavet bullet journaling.
I september fik jeg læst 34 bøger fordelt på 5986 sider. Det er samme antal bøger som i august, men lidt færre sider.
De læste bøger er:
Elle Kennedy & Sarina Bowen; Ham
Neil Gaiman; Oceanet hvor grusvejen endte
Mieke von Hooft; Hvor er Pløf? (lektør)
Kasper Hoff; Den 10. ring (lektør)
Anica Mrose Rissi; For evigt. Måske.
Francesca Zappia; Eliza and her monsters
Yann; Burma Banshees
Yann; Black Widow
Yann; Next stop Broadway
Kasper Hoff; Drengen der fik ting i hovedet - De mystiske øjne
J. K. Rowling; Meget gode liv
Nora Roberts; Samleren
Elle Kennedy; Os
Gertrude Kiel; Hvad himlen kan fortælle os
Line Leonhardt; Skildpadden der ville bestige Mount Everst
Christine Lund Jakobsen; Hermans have
Regis Loisel; Biernes tåre (Den døde kæmpe, #1)
Regis Loisel; Pauline (Den døde kæmpe, #2)
Regis Loisel; Blanche (Den døde kæmpe, #3)
Regis Loisel; Mørk (Den døde kæmpe, #4)
Regis Loisel; Panik (Den døde kæmpe, #5)
Regis Loisel; Brist (Den døde kæmpe, #6)
Regis Loisel; De sidste vandringer (Den døde kæmpe, #7)
Rosie Walsh; Manden der ikke ringede
Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #3
Axel Scheffler; Da egernfar faldt ned fra træet (lektør)
Tove Jansson; Mumi og den store vinterfest (lektør)
Du gør mig glad (lektør)
Giv mig et knus (lektør)
Jeg vil altid elske dig (lektør)
Josh Tierney; Spera, vol. 1
Jennifer Armentrout; Bliv hos mig
Becky Albertalli & Adam Silvera; Hvis det er os
Lygia Day Peñaflor; Alt dette er sandt
Månedens korteste bog:
Lektørbogen "Da egernfar faldt ned fra træet" er med sine 23 sider den korteste bog jeg har læst i september.
Månedens længste bog:
Sidste bind i den storslåede "Ravnenes hvisken" er med sine 608 sider den tykkeste bog jeg har læst og jeg nød alle 608 og ville gerne have haft flere! Jeg var og er slet ikke klar til at sige farvel!
Månedens bedste bog:
Selvom "Ravnenes hvisken" også er nævnt som den længste bog, kan jeg ikke komme udenom at den også er den bedste bog. Det er en gennemført serie og den lever fuldt op til mine forventninger! Min anmeldelse af bogen kommer snart på her på bloggen.
Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "Alt dette er sandt" her. For den er meget anderledes end meget andet YA jeg har læst og jeg blev virkelig fanget af den måde historien var bygget op på. Virkelig spændende og meget overraskende - helt til sidste side!
Hvad skal jeg læse i oktober?
I dag er jeg gået i gang med "Mortal Engines" som lydbog, og indtil videre er den spændende. Jeg skal jo være klar til filmen kommer. Derudover håber jeg på at få læst "Spellslinger", "Eviglivet" og "Tornenes sprog". Jeg skal dog også have fundet ud af hvad jeg skal have med til readathon. Det eneste jeg ved er, at det skal være en blandet stak. Jeg har allerede fundet "Ursiderne" frem, som en af dem jeg skal have med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar