onsdag den 31. oktober 2018

Oktober wrap-up

Oktober wrap-up

Endnu en måned er gået og sikke en af slagsen. Jeg synes jeg har ræset rundt til det ene eller det andet arrangement eller aftale. Der har virkelig været drøn på, både med private aftaler og på arbejde, hvor jeg godt kan mærke min manglende tid pga. et stort projekt. Det slutter her i starten af november, og selvom det bliver lidt vemodigt at sige farvel til alle de søde børn jeg har lært at kende, så bliver det også rart nok at få tid til mine almindelige arbejdsopgaver. Jeg har også været i København to gange, for at gå til koncert og til BogForum, jeg har holdt readathon, haft lørdagsvagt og meget andet - så der har været nok at se til.

Derfor er det heller ikke så meget har fået læst - selvom det stadig er blevet til lidt, er det ikke i nærheden af de forrige måneder. Det er tydeligt at se hvad travlhed kan medfører - især når jeg misser fredage og andre tidspunkter hvor jeg plejer at læse. Det blev til 20 bøger - hvilket jo er 14 mindre end i sidste måned - så jeg har haft travlt! Jeg skal også en del i november, men ikke ligeså meget, så jeg håber jeg kan nå lidt mere læsning der!

De læste bøger er:
Philip Reeve; De rullende byer (Mortal Engines, #1)
Kazu Kibuishi; Supernova (Amulet, #8)
Joe Hill; Small world (Locke & Key)
Sophie Kinsella; Mit knap så perfekte liv
J. P. Ahonen; Perkeros
Ryan Higgins; Da Boris blev julebjørn
Martin Widmark; Fodboldmysteriet (lektør)
Helga Bansch; Mini besøger kattene i zoo (lektør)
Louise O'Neill; Skabt for dig
Leigh Bardugo; Tornenes sprog
Nanna Foss; Ursiderne (Spektrum, #3)
Sebastian De Castell; Sorteskyggen (Spellslinger, #2)
John August; Arlo Finch - I flammernes dal (Arlo Finch, #1)
Anders Totland; Så længe inden ser os
Søren Jessen; Livshacket (Blåt blod, #3)
Sarah Engell; Mowgli
H. C. Andersens eventyr (lektør)
Klaus Hagerup; Pigen som ville redde bøgerne
Johan Egerkrans; Nordiske guder
Amanda Maxlyn; Resten af mig

Månedens tyndeste bog:
Det er "Mini besøger kattene i zoo" med sine 24 sider.

Månedens tykkeste bog:
Det er faktisk "Skabt for dig" (550 sider). Jeg havde faktisk troet at det ville være "Ursiderne", men nej.

Månedens mest overraskende bog:
Her vil jeg vælge "Skabt for dig". Jeg havde slet ikke troet at den ville være så mørk, dyster og skræmmende realistisk som den egentlig er, og det overraskede mig.

Månedens bedste bog:
Selvom jeg har læst mange jeg kunne nævne her, vil jeg holde mig til én. Og det bliver billedbogen "Pigen som ville redde bøgerne". Ja, jeg er nok bognørd og elsker til at sige at det er den bedste bog jeg har læst. For ikke alene sætter den fokus på læsning, men også hvordan man kan redde fortællingerne fra at dø. Virkelig god bog - kan varmt anbefales! Og så er der en masse skønne illustrationer i.

Hvad jeg skal læse i november...
Tja, det bliver et godt spørgsmål. Jeg håber at få læst næste bog i "Knivens stemme"-serien af Patrick Ness, og forhåbentlig en del mere af de eksemplarer jeg har til at ligge. Jeg ved dog ikke hvor meget læsetid jeg får, da jeg også har mange planer i november. Det er godt jeg snart får juleferie!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar