mandag den 7. januar 2019

Birgitte Vestergaard Andersen; Vi er kommet for at leve [Anmeldereksemplar]

Birgitte Vestergaard Andersen; Vi er kommet for at leve [Anmeldereksemplar fra Brændpunkt]

Bagsidetekst:
- Hvordan er det egentlig at gå med tørklæde? Jeg mener, er det ikke lidt en skam, når nu du har så smukt hår, spørger hun, og jeg kan sagtens høre, at det er det, hun synes. Jeg ranker mig og glatter omhyggeligt min kjole med to bestemte hænder.
- Nej, en pige med tørklæde er en smuk pige, svarer jeg hende så. Det er noget, jeg aldrig har været i tvivl om. Hverken i Syrien, i Tyrkiet eller i Danmark. - Jeg kan godt lide det, fordi jeg er muslim. Mn stemme er fast. Og så, inden jeg når at tænke mig om: - Vil du gerne prøve?

Alma har en god veninde, Esther, og en familie, der klarer sig godt. Det er det, der er det vigtige, altså at være med helt fremme. Måske også vigtigere end et gammelt venskab. I sine bestræbelser på at blive en af de populære udnytter hun sin viden om de sociale mediers magt ... men blandet op i en cocktail med stærke følelser og alkohol.
Najma er lige kommet til Danmark fra Syrien og går i samme klasse som Alma og Esther. Det er en svær start, hvor hun føler sig både ensom og dårlig tilpas i det kolde land, men en dag ser hun Esther stå og sparke til sin cykel uden for skolen. Det ender med at give hende nyt håb.

Jeg har efterhånden læst mange bøger om bagsiden af de sociale medier. Om hvor meget unge sælger ud af dem selv, for at være blandt de populære, blandt dem som alle andre ser op til. Om hvordan det kan være ødelæggende at få delt noget man fortryder - fx hvis man har været fuld til en fest. Alma oplever hvordan det er at ønske noget så meget at hun vælger at sælge ud af sig selv - og hendes venskab med Esther. Alt sammen blot fordi klassens populære pige har taget kontakt. Et valg, som Alma kommer til at fortryde, men som også åbner hendes øjne for hvad der egentligt er vigtigt.

Esther føler ikke samme trang til at dele alting eller være populære - hun vil bare gerne hænge ud med Alma som de plejede at gøre. Heldigt for hende møde hun Najma, og selvom der er en sproglig barriere, så forstår det på en eller anden måde hinanden og de bliver veninder. Hvor Najma før ikke kunne se noget godt ved Danmark, kan hun pludselig godt se de lyse ting nu, også selvom det stadig er koldt og gråt og slet ikke som derhjemme.

Najma er flygtet fra et land i krig. Fra en kæreste og fra familie. Hun er flygtet fra sorg og en verden i forfald. Hun har svært ved at tilpasse sig i Danmark, men det skyldes nok ligeså meget at hun ikke rigtig prøver - for hvad er pointen, hvis de ikke skal blive? Hendes forældre synes også det er svært, og den håbløshed de føler, smitter af på Najma. Heldigvis giver hun dog ikke op og hun prøver virkelig at bevare håbet - hun bliver veninder med Esther og indser at det med danske veninder, måske slet ikke er så slemt.

Historien sætter fint fokus på både bagsiden af de sociale medier, men også hvordan det som ung flygtning at komme til et fremmed land, med nye spilleregler man ikke kender og hvor alt foregår i et sprog man ikke rigtig taler. Najma og Almas problemer kan på ingen måde sammenlignes, men hver især må de stå noget slemt igennem og de er jo faktisk kommer levende ud på den anden side. De vil begge bare gerne leve.

Jeg ville ønske bogen havde en anden slutning, da for det første følte den kom meget hurtigt, og for det andet at den var lidt tynd. Jeg ville gerne have vidst hvad der skete med Najma - men måske er det lavet så man netop får følelsen af at hun kun levede på lånt tid. At de drømme hun fik og håb om en bedre fremtid, ikke ville holde. Det er en god ungdomsbog for unge i alderen 14 og op - og den kunne godt bruges til et skoleprojekt, da den netop tager flere alvorlige emner op, som fylder meget i det samfund vi lever i.

Tak til Brændpunkt og forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Brændpunkt
Udgivet i: 2018
Antal sider: 288
4 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar