Lige inden jul blev jeg tagget af Kirsten fra Læsehest med fantasy til at svare på "Finished the Book Tag", men jeg har haft en masse opslag planlagt, fordi jeg har haft så mange bøger til at ligge, så det kunne først lige presses ind nu.
Det er ikke så tit jeg får svaret på book tags, men jeg synes det er hyggeligt - både at se hvad andre svarer, men også for at reflektere over hvordan mine egne læsevaner er. Måske er det noget jeg vil prøve at gøre lidt oftere her i det nye år, hvem ved. Nu vil jeg i hvert fald først svare på det her.
Spørgsmålene er som følger:
1. Do you keep a list of the books you have read?
Ja, det gør jeg - sådan lidt forskellige steder. Jeg bruger Goodreads hvor jeg markerer bøger jeg har læst eller vil læse. Jeg deler dem også ind på årsbasis, så jeg kan se hvor meget jeg har læst de forskellige år. Derudover har jeg nogle sider i min bullet journal hvor jeg holder styr på min læsning, hvor mange sider og bøger jeg har læst om måneden og hvilke titler jeg har læst hver måned. Jeg er også begyndt på en notesbog hvor planen er at jeg vil skrive alle de bøger ind jeg har læst - jeg er ikke kommet så langt, for det taget faktisk pænt lang tid at skrive ind!
2. If you record stats, what stats do you record?
Som skrevet ovenfor, har jeg en side i en bullet journal hvor jeg skriver ned hvor mange sider og bøger jeg har læst hver måned. Det bruger jeg når jeg laver min månedlige wrap-up her på bloggen. I den føromtalte notesbog skriver jeg hver bog ned jeg har læst og hvor mange stjerner jeg har givet den.
3. Do you give star ratings for books and if so, what to you score books out of and how do you come about this score?
Ja, det gør jeg. Jeg giver den stjerner på Goodreads og her på bloggen. På Goodreads går skalaen kun til 5, mens jeg på bloggen giver op til 6 stjerner. Det gør jeg fordi jeg følte jeg manglede det der ekstra niveau hvis bogen bare var vildt god. Jeg giver stjerner ud fra hvordan hele læseoplevelsen har været, om jeg følte noget da jeg læste den, om personerne appellerede til mig eller ej, om der var stavefejl og hvordan sprogets flow var. Så det hele kommer i betragtning når jeg giver stjerner.
4. Do you review books?
Ja, både her på bloggen og så lægger jeg billeder på Instagram også. Det er ikke alt jeg anmelder, men det meste får alligevel en omtale på Instagram. Derudover anmelder jeg også bøger på min arbejdsplads hjemmeside.
5. Where do you put your finished books?
Dem jeg har lånt på biblioteket afleverer jeg selvfølelig tilbage igen. Jeg plejer dog at vente med at aflevere dem, så de kan nå at komme med på billedet over hvilke bøger jeg har læst den pågældende måned. De bøger jeg enten har modtaget eller selv har købt, kommer på plads på mine reoler. Hvis det er nogle som jeg ved at jeg ikke kommer til at læse igen, kan jeg godt finde på at donere dem til fx "Læs for livet" eller give dem væk i konkurrencer.
6. How do you pick your next book?
Uha, det er meget forskelligt. I nogle perioder læser jeg utrolig lystbetonet og derfor kan jeg godt have anmeldereksemplarer til at ligge længe, fordi jeg måske ikke lige er i stødet til en erotisk roman eller en "voksen" roman, men mere har lyst til at læse fantasy og ungdomsbøger. Hvis jeg har god tid - som inden jul, hvor jeg havde fri i en uge, kan jeg godt gå lidt mere systematisk frem og sige, ok, nu har den ligget der længe, så nu læser jeg den. Men størstedelen af tiden vælger jeg ud fra hvad jeg har lyst til at læse lige på det givne tidspunkt.
7. Do you have any other rituals for when you have finished a book?
Jeg markerer den som læst på Goodreads, skriver den ind i min bullet journal, tager billede af den og skriver min anmeldelse. Jeg stabler alle bøger læst i den igangværende måned på mit bord på biblioteket, så den ville komme over i den stak. Når måneden så er slut, tager jeg et billede af dem.
8. Who do you tag?
Iben fra Borough of Books, Pernille fra Bare et kapitel mere, De unges ord og Karina fra Reading Raindrops - jeg håber I vil lege med!
Tak igen til Kirsten for tag!
Selv tak. Det var spændende at læse dine svar.
SvarSlet