Bagsidetekst:
Stå sammen eller mød din skæbne alene.
Alt håb er ude. Vores hære er overvundne, vores ånd er trådt under fode. Vi er lige så hjælpeløse om natten, der undertrykker dagen og kvæler Lyset. Vi har intet. Vi er intet.
Da Ten var bare sytten år, tog hun det endegyldige valg og bestemte sig for, hvilken virkelighed hun skulle leve Eviglivet i, når hun døde, og hun har været fuldkommen loyal overfor dette valg. Lige indtil nu.
Da mørket falder over virkelighederne, står det dog pludselig lysende klart: Hvis ikke Trojka og Myriaderne begge skal gå under, så må de forenes. Tiden begynder at rinde ud. Ofre kræves, og prisen er høj. Ten må begive sig over på den anden side og dræbe Ravnenes prins. Og kun én kan hjælpe hende med dette - Killian Flynn, Tens svorne fjende og store kærlighed.
Et svigt sætter en stopper for planerne, og en løsning virker umiddelbart fuldkommen utænkelig. Hvor langt er Ten og Killian villige til at gå for deres virkeligheder og Eviglivets skyld?
Hold da op en afslutning på en vellykket og spændende serie. Jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg forstår det helt til bunds, men når det kommer til liv efter døden eller er det liv efter livet (?) så står jeg altså lidt af. Det er ikke fordi jeg ikke vil forstå det, jeg tror bare ikke at min fatteevne kan favne sådan noget.
Jeg kan på den ene side godt lide ideen om at der er noget efter døden (livet? - døden?), så man ikke bare dør, men får en chance til, om man vil. På den anden side så skal man vælge "virkelighed" og at disse "virkeligheder" bekriger hinanden, så hopper min kæde lidt af igen. At ens familie kan være i den ene, mens man selv er i den anden og at man ikke kan ses fordi de er uenige? Hvad er så pointen med et efterliv?
Selvom jeg ikke helt forstår præmissen for bogen, så synes jeg bestemt det er en spændende serie. Som bogelsker, er jeg helt pjattet med forsiderne der virkelig er noget af det smukkeste jeg har set. Jeg kan godt lide personerne - Ten og Killian er et fantastisk par, også selvom de pisser hinanden af mere end godt er. Archer er skøn og underspillet, og jeg ville nok være på hans hold. Selvom der er masser af drama og action, er der stadig plads til en del humor og en tør en af slagsen, hvilket pifter den ellers dystre historie en hel del op.
Uden at spoile for meget, vil jeg sige at slutningen dog skuffede mig - selvom jeg indleder anmeldelsen med "hold da op". Jo, hele bogen er skam god og den afslutter også på fin vis historien om Ten, Killian og deres omgangskreds, men jeg synes det var lidt for billigt sluppet alligevel. Jeg ved godt at de kæmper hårdt (om og om igen i "Mange slutninger"), men alligevel er jeg ikke helt tilfreds. Jeg havde nok forventet lidt mere. Noget andet. Det er svært lige at sige hvad.
Jeg vil dog anbefale den til alle der er frisk på en dystopisk fortælling med fart over feltet. Drama og kærlighed der bliver testet hele tiden. Voldsomme kampscener, bedrag fra alle sider og meget mere. Serien kan varmt anbefales - og måske forstår du det endda bedre end mig!
Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Original titel: Everlife
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 478
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar