Bagsidetekst:
Matt og Grace møder hinanden på universitet i New York, hvor de bor dør om dør på samme kollegie. Han studerer fotografi og drømmer om at blive en verdenskendt fotograf, hun studerer musik og drømmer om at spille cello i et af de store symfoniorkestre. I en rus af fester og lange nætter finder de hinanden og forelsker sig. De er uadskillelige. Indtil Matt får en praktikplads på National Geographic og rejser til Sydamerika. Da han kommer hjem igen, er Grace væk.
Femten år senere mødes de igen ved et tilfælde. Han står på perronen i undergrunden, og hun befinder sig i det tog, der netop er ved at forlade stationen. Matt, som altid har spekuleret på, hvad der blev af Grace, kan ikke få hende ud af hovedet, og han efterlyser hende i et opslag på Craigslist. Da de ved et lykketræf mødes igen, står det klart: Selvom der er gået femten år, er det, som om tiden har stået stille.
Det kan godt lyde lidt som en dårlig b-film med lidt fejlcastede skuespillere og et for lille budget. Det kunne også føles meget amerikansk og blive for plat og sukkersødt - det gør det ikke. Heldigvis. Bogen er helt sin egen - lidt som den skal være, ikke for meget til den ene eller anden side. Du kommer igennem de fleste følelser mens du læser og ofte kan det være ret befriende at sidde og tude over en historie.
Selvom præmissen for bogen kan føles meget amerikansk, følte jeg ikke at det var for meget mens jeg læste. Jeg fløj igennem bogen på en dag i december mens jeg havde ferie og jeg både grinte og græd undervejs. Flere gange undervejs blev mit hjerte knust, men det blev lappet sammen igen og jeg overlevede læsningen. Matt og Grace's tid på universitet sammen er måske også stereotypt, men igen, det fungerer godt godt og jeg kunne fint forestille mig at sådan noget kunne ske i virkeligheden.
Deres udvikling fra venner, til kærester, ægtefolk og adskilte er rørende beskrevet fra begge synsvinkler, både i nutiden og i fortiden. Begge har de tænkt over hvad der er blevet af den anden, men hvorfor de aldrig fandt hinanden, var mig en gåde indtil jeg nåde den side og jeg sad paf og sydende vred tilbage. Jeg måtte lige læse den side en gang til, for at være sikker på at jeg forstod det korrekt. Det er ikke med deres gode vilje at de ikke har haft kontakt, men mere på grund af andre mennesker omkring dem.
Både Matt og Grace har oplevet svigt i deres voksenliv, og selvom de begge har gravet sig ned i et hul og måske bare vil være alene, så opgiver de alligevel ikke helt håbet. Da de ser hinanden i undergrunden, vækkes både deres drømme og minder til live igen - og hvem siger at det er for sent at se om gnisten stadig er der?
Hvis du er til Jojo Moyes og Colleen Hoover - så skal du også læse "Vi som elskede"! Det er en virkelig smuk kærlighedshistorie om at kærlighed ikke bøjer sig for tid og forandring, men at den kan overleve og endda blive stærkere. Historien er ikke er så finurlig og med mange aspekter, som Jojo Moyes, men heller ikke tabufyldt som Colleen Hoovers. Renee Carlino har sin egen stil, og "Vi som elskede" er bestemt værd at læse.
Tak til People'sPress for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: People'sPress
Original titel: Before we were strangers
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 350
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar