Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]
Bagsidetekst:
Elleveårige Sam er møgtræt af skolen og den daglige trummerum. En eftermiddag falder han i søvn for det næste øjeblik at stå foran byporten til en ukendt by. Byen ligner en dansk middelalderby, men da Sam bliver præsenteret for nogle sjove skabninger af sin nye ven Johan, bliver han klar over, at det ikke er en almindelige middelalderby, men derimod en by beliggende i fantasilandet Tanhora.
Tanhora styres imidlertid af den væmmelige Zharrín, og inden længe bliver Sam draget ind i en hemmelig befrielsesmission. Sam er dog ikke alene. Da dagen oprinder for missionen, drager han derfor afsted på den farefulde færd i selskab med sin lillebror, sine to tvillingefætre og sin kusine. De fem børn får mange nye venner undervejs, men bliver også udsat for store farer og rædselsvækkende væsner. Til sidst står de over for det altafgørende slat - vil det mon lykkes dem at sejre?
Jeg vil starte med det jeg synes fungerede bedst i denne bog: tanken bag historien. At Sam kan rejse til et fantasiland når han sover, hvor tiden går hurtigere end derhjemme og hvor han endda kan tage sin familie med. Det synes jeg er ret sejt - og hvem har ikke haft drømme man ønskede var virkelige? At de skal redde landet fra den onde hersker er også spændende - især fordi børnene oplever ting de ellers aldrig ville have oplevet: sværdkampe mod mærkværdige skabninger, mødet med en virkelig gammel videnskabsmand, der måske, måske ikke kan trylle lidt og i det hele taget bare det at komme til en anden verden.
Persongalleriet er som sådan også fint nok. Jeg kan godt relatere til Sams kedsommelige hverdag, hvor han ofte er alene, fordi han ikke rigtig har nogen venner. Han bruger meget tid med sin familie og med at dagdrømme. Han - og resten af familien - udvikler sig dog meget mens de er i Tanhora. For der er ikke plads til at være blødsøden eller klynkende og det klarer børnene faktisk rigtig godt. De er langt væk hjemmefra, men bider det i sig, fordi de har mission de skal løse.
Der hvor min kæde springer lidt af, for det første hvor lang bogen er. 640 sider! Den kunne sagtens fylde det halve og man ville få ligeså meget ud af den. Ofte kan jeg godt lide beskrivelser og skildringer af oplevelser og steder, men heri blev det simpelthen for meget. Børnene rejser fra det ene sted til det andet, de kæmper, sover, spiser, går lidt mere, kæmper, fisker, spiser, bliver vækket af en ulv, går videre, kæmper osv. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg kedede mig faktisk. Det skulle være spændende, men for mig, blev det bare for meget.
Sproget er heller ikke prangende - jeg ved godt det kan være svært at skrive en historie, tro mig, jeg har prøvet (flere gange) og jeg synes ofte mit eget sprog er fladt og uinteressant. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men sproget føltes monotont. Som om handlingen aldrig ændrede hastighed og styrke. Det var bare det samme. Giver det mening? Og så irriterede det mig grænseløst at Sams lillebror bare bliver kaldt lillebror, når nu alle andre har et navn. Er hans navn virkelig Lillebror? Jeg mener ikke jeg fandt et eneste sted hvor vi får at vide hvad han hedder. Det er simpelthen for underligt.
Hvis den skal forestille at være en børnebog, og det skal det nok, når ikke hovedpersonerne er ældre, så er 640 tætskrevne sider, altså meget at læse - virkelig meget! Især hvis man ikke føler sig draget af den historie der udspiller sig foran en.
Jeg ville gerne holde mere af denne historie, men der er for mange irritationsmomenter. Om der kommer en to'er? Tja, der bliver lagt op til det, mit håb kan så bare være at forfatteren har udviklet og rykket sig i den gode retning, for så tror jeg, det kunne gå hen og blive rigtig godt. Men lige nu er det bare lidt en nah-oplevelse. Beklager!
Tak til mellemgaard for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2018
Antal sider: 640
3 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar