Bagsidetekst:
Cawi ligger i koma. I drømmesyn gennemlever han de sidste år af sit liv som sjælevandrer. Han vender hjem til sjælevandrerfolkdet i de eventyrlige Tågebjerge. Cawi er en mægtig hærfører for De Gyldne Vagthunde, der kæmper mod kaosvæsener. Men Cawi har en forbandet sjæl og da han møder storfyrstinden, sættes freden for alvor på spil.
Cawi og Dahlias yngste datter, Hollie, tager med sin kæreste på en romantisk rejse. Ferien tager en uventet drejning og bliver en rædselsvækkende kamp for overlevelse. Da Hollie pludselig befinder sig i Diali, møder hun en velkendt sjælevandrer.
Dahlia er sunket dybt i sin sorg over Cawo. Hun tvinges til at lægge al svaghed bag sid, da Hollie forsvinder sporløst. Dahlia må finde sin styrke i jagten på Hollie. Da alt er mørkest, møder Dahlia en mystisk fremmed. Han afslører dystre hemmeligheder fra Cawis fortid.
Den her serie bliver bedre og bedre! Jeg synes det er rigtig fedt når man kan mærke at forfatteren udvikler sig undervejs i en serie. At forfatteren bliver bedre og bedre. Historien dybere og dybere. Dramaet større og mere nervepirrende.
Jeg kunne godt lide de første bøger, omend der var nogle ting der irriterede mig. Sproget var ikke så flydende. Der var meget talesprog og det føltes ofte barnligt. Persongalleriet spillede heller ikke helt. Alt dette synes jeg der er blevet rettet op på. Måske er det fordi man nu kender personerne bedre, selvom Cawi og Dahlia ikke er så meget i hovedrollen mere, men derimod deres børn. Måske gør øvelse mester, og nu flyder historien nemmere fra forfatterens hænder end tidligere.
"Crescenda" blev læst på en formiddag, og jeg kunne slet ikke slippe den. Det er som om historien først nu for alvor går i gang. Banen er kridtet op nu. Spillerne er klar (eller de fleste af dem i hvert fald) og nu skal slaget stå. Da jeg nåede sidste side, var jeg på ingen måde klar til at give slip. Jeg ville ønske jeg havde næste bind med det samme, så jeg ikke skulle befinde mig i limbo så længe.
Personerne i bogen har virkelig udviklet sig. Hvor Cawi var arrogant og meget ekstrem i de første bøger, lærer vi ham nu bedre at kende - eller i hvert fald den Cawi som han tidligere var. Dahlia kunne være en tudeprinsesse, der gav op for hurtigt, men der er virkelig handlekraft i hende i "Crescenda" - også selvom jeg ikke er enig med hendes beslutninger. Hollie er den søde og naive pige, der pludselig befinder sig i mareridt, hun ikke kan undslippe, medmindre hun trækker på uanede kræfter. Jeg synes virkelig hun sej! Hun er kun 18 år, og formår alligevel at komme ud på den anden side, omend med voldsomme ar på krop og sjæl. Men hun er en fighter og giver ikke op. Det må ligge til familien!
Det eneste der stadig forvirrer mig lidt, er de her parallelle verdener der er. Den som Cawi befinder i, Tågebjergene og krigen han udkæmper. Den som Dahlia og børnene er i. Diali, som er stedet mellem livet og døden - og vi bliver præsenteret for flere. Jeg kan godt lide ideen om de parallelle verdener, også selvom det kan være lidt forvirrende - jeg håber dog at jeg bliver klogere i næste bind!
Hvis du har læst de første bind i serien, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne. Som skrevet før, er der virkelig en sket udvikling i forfatterens evne til at fortælle sin historie og jeg synes "Crescenda" er langt den bedste af de tre bøger! Nu vil jeg gerne bede om nummer fire, tak!
Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2019
Antal sider: 386
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar