Bagsidetekst til "Resten af mig":
Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have - mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det.
Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der havde kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt?
Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år. Kærligheden fandt mig, da jeg var 21. Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.
Jeg har ikke nogen tæt på mig der har kræft, så derfor kender jeg ikke så meget til den sygdom, udover det jeg har læst mig til i bøger eller set i tv. Jeg har derfor ingen ide om dette er realistisk eller helt vildt langt ude. Det føles i hvert fald som en plausibel historie. Selve sygdomsforløbet bliver ikke overdrevet eller for meget, men det føles som noget der godt kunne ske. Aundreas symptomer virker også virkelige og som læser kunne jeg sagtens sætte mig ind i hvor smertefuldt og forfærdeligt det må være. Ikke kun med sygdommen, men også med alt det hun går glip af.
Hendes forbehold overfor Parker er også forståeligt. For hvorfor ville hun indlede et forhold til nogen, når hun ikke ved om hun overlever. Hvordan skulle nogen kunne elske hende, når hun er syg og måske ikke vil overleve? Hvordan kan nogen se bag sygdomme og se hvem hun virkelig er? Det finder hun dog ud af at Parker kan og langsomt overgiver hun sig, og giver sig selv lov til at føle sig elsket.
Det er dejligt at se hvordan personerne i historien udvikler sig. Aundrea er den stille og lidt indelukkede pige, der ikke vil give sig selv lov til at leve livet - lige indtil hun får en mulighed, som hun ikke kan sige nej til. I "En del af os" er hun virkelig vokset og det er fedt at se. Selvom hun stadig plages af frygt for sygdomme, så har hun nu nogle redskaber til at komme igennem det. Parker vokser også, fra den sorgløse mand, til en mand der nu har noget at frygte - at miste Aundrea. Sammen formår de faktisk at hjælpe hinanden med deres frygt og mon ikke de kommer stærkere ud på den anden side.
Jeg synes helt klart bedst om første del i serien, og for min skyld måtte den faktisk gerne være endt der. Lidt ligesom "Mig før dig", behøvede den ikke blive fortsat. Jeg kunne fint leve med den slutning jeg havde i mit hoved. Jeg har dog læst nummer to - det samme gør sig gældende med "Mig før dig" - og første bog holder bare bedst. Selvom det hele ikke er sukkersødt for Aundrea og Parker i "En del af os", så bliver det bare lidt for meget. I denne bog bliver det lidt for amerikansk og lidt for meget.
Jeg kan stadig rigtig godt lide historien og personerne. Der er et godt flow i fortællingen, og i "En del af os" hører vi også fra Parkers synsvinkel og det kunne jeg rigtig godt lide. Ham ville jeg også gerne have hørt fra i "Resten af mig". Han lader bare til at være en rigtig god mand, og han forsøger virkelig at være støttende og trøstende overfor Aundrea.
Hvis du trænger til en god kærlighedshistorie der både vil gøre dig glad og lidt trist og så glad igen, så kan jeg varmt anbefale denne serie. Den vil passe perfekt til en kold efterårsdag, hvor du kan putte dig under et tæppe, med en kop varm te. God læselyst!
Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Palatium Books
Udgivet i: 2013 og 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Original titel: What's left of me (351 sider) / What's left of us (264 sider)
What's left of me: 5 ud af 6 stjerner
What's left of us: 4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar