Nanna Foss; Ursiderne (Spektrum, #3) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]
Bagsidetekst:
Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.
16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker. Det er den samme person. Drengens venner er mistroiske over for Nasrin. De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de rette beslutninger. Spørgsmål er om man kan ændre noget som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmå om tid ...
Det er efterhånden næsten tre år siden jeg sidst har læst en Spektrum-bog og jeg frygtede lidt at jeg ikke kunne huske hvad der var sket - for der sker virkelig meget i de bøger! Det kom dog heldigvis hurtigt tilbage til mig og jeg blev også mindet om hvorfor den her serie er så fed. For der er virkelig ikke sparet på drama og action og jeg imponeret over at Nanna kan holde tempoet oppe - og der er jo mange bind endnu! Hun har jo givet sig selv en kæmpe opgave, og jeg håber virkelig ikke at kvaliteten falder i de kommende bind, det ville virkelig være en skam. Der bliver ikke udgivet mange danske bøger om tidrejser og den her er helt klart i toppen. Både handlings- og kvalitetsmæssigt. Som læser er man ikke i tvivl om den enorme mængde research der ligger bag denne serie, og jeg er imponeret over at Nanna kan holde tungen lige i munden.
Jeg kan godt lide at hver bog har sin egen hovedperson. Det gør at vi lærer hver af personer meget bedre at kende, og at hver bog er en ny form for læseoplevelse. Alle personerne tænker og agerer forskelligt, derfor vil historierne være meget forskellige fra hinanden og det kan jeg godt lide. Selvom det må være et kæmpe arbejde, så fungerer det rigtig godt. Nu har vi lært Emilie og Pi at kende, Nasrin - som er den "nye" i vennekredsen, er hovedperson i denne og i næste bind er det så Noahs tur. Jeg glæder mig meget til at høre hans stemme og forhåbentlig blive klogere på hvad han gemmer under den hårde facade. Jeg håber også at vi får afsløret lidt af hans hemmeligheder, for jeg ved at han skjuler noget!
Nasrin er også fascinerende at lære at kende, især fordi hun minder lidt om Noah. Hun forsøger at virke hård og ligeglad med det hele, men indeni er det en helt anden sag. Hun savner sin mor, faren har begravet sig i arbejde og er ikke rigtig til stede og hun vil ikke åbne op for den sorg hun gemmer indeni. Hun bliver heldigvis klogere på ulykken der kostede hendes mor livet, og hun bliver også klogere på sig selv. Hun indser at hun egentlig er meget stærkere end hun tror - om det så er en god eller dårlig ting, vil jeg ikke afsløre - jeg er faktisk lidt i tvivl selv ...
Selvom bogen er knap 550 sider (med stor skrift), var jeg slet ikke klar at sige farvel - især fordi vi slutter med en rimelig heftig cliffhanger og jeg ved at der stadig går en rum tid inden næste bind kommer, så jeg er faktisk lidt i vildrede. På den ene side er jeg glad for at jeg ventede med at læse den og på den anden side har jeg ikke ventet længe nok! Det er ikke tit jeg genlæser noget, men denne serie burde nok genlæses når alle bind er udkommet. Jeg er sikker på at jeg ville se nye ting, som jeg ikke har været opmærksom på under første læsning.
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne serie, kan jeg kun råde dig til at komme i gang. Lad dig ikke skræmme af de tykke bøger - skriften er stor og når du først er begyndt, har du ikke lyst til at stoppe igen!
Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 540
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar