tirsdag den 17. maj 2016

Sofie Magnus; Drømmemageren

Sofie Magnus; Drømmemageren

Bagsidetekst
Joanne Averath er 26 år og arbejder som udenrigskorrespondent. Hun er realist og pragmatiker og tror bestemt ikke på eventyr. Et tilsyneladende tilfældigt møde med en ældre kvinde i Bagdad hvirvler hende imidlertid ud i en malstrøm af oplevelser, der begynder i Perus jungle og ender et sted, hun ikke havde forestillet sig kunne eksistere. I junglen træffer hun nemlig den charmerende Pablo Ferres, der kender til Porten; en vej ind i fremmede verdener og pludselig befinder Joanne sig midt i en kamp på liv og død.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente mig af denne fortælling og jeg havde slet ikke regnet med at den ville være så spændende og akutel. Jeg er en sucker for eventyr og kærlighed og her blandes disse to ting på fineste vis.

Bogen var lidt længe om at fange mig, men da jeg var jeg kommet godt ind i den var den svær at lægge væk igen. Joanne stilles overfor svære valg som ikke alene har indflydelse på hendes liv, men også mange andres. Hun har, i forbindelse med sit job, en pragmatisk tilgang til mange ting og flere gange undervejs må hun revurdere sin tro - på mennesker i særdeles hed, men også sig selv.

Hun lærer at krig er ens lige gyldigt hvor man befinder sig. Det er svært at tale krigslystne mennesker til fornuft. For når først man har bestemt sig for en grund til at slås, er det svært at skabe forståelse for at krig ikke nødvendigvis er den rette vej at gå. Jeg kom til at kæmpe på Pocahontas, der så smukt forelsker sig i John Smith og vil give sit liv for ham, selvom de bestemt ikke er ens eller kommer fra samme kultur.

Kæmper vi ikke alle med de samme problemer? Har både i- og ulande ikke de samme problemer? Kan en tro ikke være ligeså god som en anden? Disse og andre problemstillinger kommer Joanne i kontakt med i hendes vandring gennem portene.

Det er en smuk fortælling om at finde den rette vej til at kunne leve i fred og fordragelighed - trods vores forskellige kulturer og baggrunde. Bestemt noget vi kunne lære af i dag.

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplaret!

Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2015
Antal sider: 420
5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar