Bagsidetekst:
Jeg ville ønske jeg var død. Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade. Død og begravet, så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene. Fuck! Fuck! FUCK!
Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret. Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med ...
Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?
For mig er bøger om mobning altid svære, hårde og til tider udmattende at komme igennem. Ikke fordi de er dårligt skrevet, men fordi det bringer minder frem fra dengang jeg selv blev mobbet. Minder som til dagligt ligger dybt begravet i min hukommelse.
Selvom det er hårdt at læse om, sætter jeg alligevel ufattelig stor pris på at de bliver skrevet. For det er et emne man bare ikke kan komme udenom. Som Sarah Engells "21 måder at dø", hvor det er helt tydeligt hvor lidt skolen gør i den enkelte situation - hvilket jeg sagtens kan huske. Eve Ainsworths "7 dage", hvor vi både ser det fra offer og mobbers synsvinkel og hvor de i bund og grund jo begge er ofre, for mobberne mobber ofte fordi de selv har det svært, men det skal ingen finde ud af.
Samtidig handler denne historie om grænser og hvor langt over disse vi vil gå for at passe ind. Maria er villig til at krydse sine grænser for at blive populær og det ender med at koste dyrt. Hvis det føles forkert, så er det, det med sikkerhed!
Anika Eibe formår med tåkrummende præcision at beskrive mavefornemmelsen hos et mobbeoffer. Jeg kan fint genkalde mig den tomme følelse og frygten for at komme i skole som lå som en tyk dyne omkring mig. Det er virkelig en historie der kryber under huden på sin læser. Jeg havde flere gange lyst til at række ind i historien og ruske Marias klasse"kammerater" eller hende selv for den sags skyld. Hun mangler modet til at gøre op med sine mobbere - til at sige fra og komme ud over at hun skal please nogen. Den eneste man skal please i sådan en situation, er en selv. Jeg ved det er virkelig svært for et offer at gøre og det tog også mig flere år at komme dertil. Jeg fik konfronteret en af mine mobber. Hun spurgte hvorfor jeg havde skiftet skole og at se hendes ansigtsudtryk da jeg sagde at det var på grund af blandt andet hende, er stadig noget der får mit hjerte til at svulme af stolthed i dag.
Anika Eibe har begået en troværdig, realistisk og rørende fortælling om mobning og hvor langt man vil gå for at blive accepteret, men også om venskab og kærlighed. For selvom vi kan være ofre for nogens had, vil vi helt sikkert også være ofre for nogens sympati og kærlighed.
5 ud af 5 stjerner
Hej Line.
SvarSletTusind tak for de smukke ord. Jeg giver dig helt ret i at det gør ondt at læse om (for ikke at tale om at skrive om det), men det er vigtigt vi til stadighed holder fast i emnet.
Jeg er VILDT imponeret over at du fik sagt det direkte til din mobber. Det er SÅ modigt!! Jeg kan godt forstå du er stolt, og med rette! :-)
Tillykke til dig. Du har formået noget, som mange aldrig kommer til.
Og igen, tusind tak. Din anmeldelse varmer helt ind i hjertekulen.
Mange hilsner
Anika