onsdag den 6. maj 2015

Camilla Jönsson; En to kaos

Camilla Jönsson; En to kaos

Bagsidetekst:
16-årige Emilie går i gymnasiet, hvor hun har det rigtig godt med at være en af dem, der er lidt skæv og skiller sig ud. Blandt hendes venner er Viktor, som hun deler mange interesser med. Så det er vel ikke så mærkeligt, at Viktor inviterer hende med til en koncert. Eller hvad? Næsten samtidig møder Emilie til en fest den lidt ældre Sander, som hun bliver fuldstændig forgabt i. Hvor lækker og cool kan man lige være?

Uden at være helt sikker på, hvad der er op og ned på det hele, begynder Emilie at se både Viktor og Sander. For der er jo ingen af dem, som sådan rigtigt er hendes kæreste, og så er det vel okay? Det er bare det der med veninden Stine, som ikke lægger fingre imellem, når hun fortæller Emilie, at hun er på vej direkte ud i kaos. Argh, men kan hun ikke bare blande sig uden om?

Emilie er 16 år, går i gymnasiet, hvor hun er bedste veninder med Stine. De er begge to lidt udenfor, men er ligeglade - for de har hinanden og har det godt sammen. Emilie er venner med Viktor, heavy fyren, som Stine kalder ham. Emilie elsker musik og det gør Viktor også - ikke nødvendigvis det samme musik, men de deler en passion.

En dag inviterer Viktor Emilie med til koncert og hun siger ja - selvom hun frygter det bliver lidt mærkeligt at lave noget, bare de to, uden for skolen. Dagen inden koncerten er Emilie til fest. Her møder hun Sander, høj, flot, elsker også musik, alt i alt, alt hvad Emilie har drømt om - og så er han interesseret i hende! Hun kan næsten ikke forstå det.

Samtidig begynder Viktor dog at løsne lidt op og afslører bid for bid hvor vild han er med Emilie. I ham ser Emilie noget helt andet end hun gør i Sander og hun begynder at date dem begge to. Stine advarer hende - det kan kun gå galt, med Emilie ved ikke hvem af dem hun skal vælge. Hun er forelsket i begge, på hver sin måde.

Ligesom Emilie har besluttet sig, sker det uundgåelige - de fyre mødes og Emilies problem løser sig selv, dog slet ikke som hun havde håbet og hvad gør man så?


"En to kaos" er en god ungdomsbog - punktum. Den fortæller om den første kærlighed, om hvordan sommerfuglene kommer til live i maven når den fyr man er vild med ser på en, røre ved en og kysser en. Den fortæller om hvor svært det kan være at træffe det rigtige valg og i det hele taget finde ud af hvad det rigtige valg er. For når man er forelsket i to på samme tid, kan det være svært at skelne dem fra hinanden, når man inderst inde bare ville håbe de kunne smelte sammen til en - jeg tror vi alle sammen har været i Emilies sko, jeg ved jeg har i hvert fald, og det var faktisk lidt sjovt at læse om det - især når man er blevet ældre. Jeg kom i hvert fald til at tænke tilbage og mindes min gymnasietid og det var rigtig hyggeligt!


Fakta:
Forlag: Carlsen (del af Sonar serien)
Original titel: Det går bara inte
Udgivet i: 2013 (på svensk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 244
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar