onsdag den 20. maj 2015
Line Kyed Knudsen; Hvidt støv
Line Kyed Knudsen; Hvidt støv (De døde vågner, #1)
Hvem er man, når man har mistet alt?
Alting bryder sammen, da en mystisk og dødelig epidemi breder sig med lynets hast. Tilbage står Emily. Det er hendes 18 års fødselsdag, men der er ingen at fejre den med. Hendes familie og venner er døde og den smukke, drømmende Anthony, som betyder så meget for hende, er forsvundet. Emily må finde d af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner ...
Emily er en helt almindelig teenager, eller det vil hun i hvert fald gerne være. Hun har store drømme for fremtiden, hun vil være læge og flytte så langt væk fra sin hjemby som overhovedet muligt. Emily bror hos sin faster og Willy, fasterens alkoholiske og voldelige kæreste. Emilys mor er død ved det berømte meteornedslag for 18 år siden. Faren er stukket af og Emily har ikke set ham i mange år.
I skolen er Emily bedste venner med Maria og hemmeligt forelsket i Anthony, han begynder (desværre) at komme sammen med den forkælede, snobbede, rige tv-stjerne Palina tror Emily ikke at det kan blive værre - men åh jo, det bliver meget meget værre!
En virus er muteret og spreder sit med frygtindgydende hastighed. Folk bliver syge. De dør. Der går et par dage og så vågner de igen! Emily må tage flugten sammen med netop Palina og pigen Rose som hun støder på i den mennesketomme, men nu zombiefyldte by. De finder ud af at de ikke er alene og snart er de en folk unge der forsøger at overleve.
De begynder at udtænke en konspirationsteori om hvorfor ingen af dem bliver syge, men kan deres svar virkelig være sandheden? Emily må træffe svære valg og pludselig er deres lille gruppe ikke i sikkerhed og de må flygte, men det er ikke uden tab og snart bliver deres gruppe mindre og mindre ... hvor kan de være i sikkerhed?
Jeg plejer ikke at være vild med at læse om zombier, da jeg ofte synes det bliver lidt for klamt (også selvom jeg har læst Strain-trilogien af Del Toro, som ellers er pænt ulækker!), men der var alligevel noget ved denne der fangede min nysgerrighed.
Det jeg rigtig godt kan lide ved denne historie, er, at der er brugt lang tid på forarbejdet og med at få historien om Emily fortalt inden hun bliver kastet ud og skal være zombiejæger. Selvom nogle af beskrivelserne er knap så lækre at læse, synes jeg ikke på nogen måde at det bliver overdrevet og det hele passer bare sammen. Sproget er let og flydende, hvilket giver et rigtig godt flow i bogen, som også gør at den er svær at lægge fra sig igen!
Der er også brikker til puslespillet der først bliver givet til allersidst, og det gør at man som læser hele tiden sidder og gætter på en sammenhæng og en større forståelse af historien, som først kommer til sidst - det kan jeg godt lide.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2015
Antal sider: 237
4 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar