Alyson Noël; Annes nye liv
Bagsidetekst:
Bølgerne går højt i det hede Californien. Man skulle tro, det var lykken at flytte til det solrige og varme Californien, men for 17-årige Anne føles det som en straf. Den nye skole er hippieagtig og helt anderledes, end den hun kommer fra, og det eneste, folk går opi, er at hænge ud på stranden og surfe. Og så er der Ellie: Den smukke og stridslystne pige, der fører an blandt surferslænget, og som omgående gør det klart, at hun ikke kan udstå Anne. Så da den charmerende Chris - en af Ellies ældste venner - tager godt imod Anne og tilbyder at lære hende at surfe, springer der gnister ... på mere end én måde.
Jeg må helt ærligt indrømme at jeg synes Alyson Noël skulle holde sig til at skrive fantasyromaner. Nu har jeg læst flere af hendes ungdomsbøger, og de er slet ikke på samme niveau som hendes mere fantasifyldte historier, med undtagelse af "Zoes ekko". Ok, jeg synes "De udødelige" blev lidt langtrukken til sidst, men historie holdt alligevel.
Jeg ved ikke om det er fordi hendes ungdomsbøger efterhåndende har en del år på bagen, at de virker lidt for simple. Sproget er lidt for langsommeligt, for kedeligt. Fortællingerne har ikke helt samme tiltrækningskraft, som de måske havde for 10 år siden. Jeg ved godt at problematikkerne de omhandler, også findes i dag, men det er ikke litteratur der trykker på de rigtige knapper - for mig i hvert fald.
I den her irriterer det mig at vi skifter fortællervinkel så mange gange undervejs. Vi skal både høre fra Anne, Ellie og Ellies veninder. Og i forhold til at bogen hedder "Annes nye liv" - mister vi lidt fokus på hendes liv. Det er heller ikke hende der slutter bogen?
Selve ideen bag historien er dog god nok og set før: den nye pige i en ny skole, skaber både venner og fjender, mens hun skal forsøge at få sit nye liv. Jeg tror jeg for fremtiden holder mig til Noëls fantasybøger!
Tak til Forlaget Alvilda for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Laguna Cove
Udgivet i: 2006 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 263
2 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar