fredag den 7. oktober 2016
September wrap-up
September wrap-up
Så er endnu en måned gået og jeg har igen nået at læse rigtig meget - tak til Iris for at tage nogle gode lange eftermiddagslure! Jeg har endelig fået taget ordentlig hul på mine stakke med anmelderbøger, som dog ikke er blevet mindre efter bogbloggertræffet, men jeg brokker mig på ingen måde! Det er dejligt at vide at der ligger en masse gode læseoplevelser og venter, også selvom det både giver mig lidt dårlig samvittighed og stress. Men jeg tager en dyb indånding, begynder endnu en bog fra stakken, og regner med at jeg nok skal nok det hele - på et eller andet tidspunkt i hvert fald.
Jeg har læst 21 bøger, fordelt på 6754 sider! Rimelig vildt, jeg er selv overrasket over at det er blevet til så mange!
Jeg har læst:
Alexandra Adornetto; Heaven
Julie Kagawa; Oprørerne (læs anmeldelse her)
Lene Dybdahl; Skyriel (læs anmeldelse her)
Stein Hole; Morkels alfabet
Kerry Drewery; Celle 7 (læs anmeldelse her)
Sally Green; Halvvejs fortabt (læs anmeldelse her)
Emil Blichfeldt; Prøven
Pia Konstantin Berg; Vi var engang (læs anmeldelse her)
Cecilie Sund Kristensen; Blå nætter
Adam Silvera; Den dag jeg glemmer (læs anmeldelse her)
John Flanagan; Troldmanden i nord
John Flanagan; Belejring af Macindaw
Jon Zaar; DX Cyberkriger (læs anmeldelse her)
Melissa Grey; Fjer og flammer (læs anmeldelse her)
Marianne Curley; Tryllebundet
Julie Duch Lauridsen; Er der en vej ud af helvede? (læs anmeldelse her)
Morten Remar; AMOK (læs anmeldelse her)
Chris Weitz; Den nye orden (læs anmeldelse her)
Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb
Gayle Forman; Bare et år
Det er virkelig blevet til mange gode læseoplevelser. Jeg nyder virkelig at læse John Flanagans serie "Skyggens lærling", som alt har skræmt mig fordi der var så mange bind, men nu hvor jeg er halvvejs kan jeg slet ikke få nok. De er utrolig spændende og de har det hele.
Den bedste bog
Selvom "Fjer og flammer" var alletiders, må jeg indrømme at "Skyriel" bare virkelig fangede mig! Jeg er vild med historien, personerne og humoren. Jeg kan ikke vente til de næste bind i serien.
Den dårligste bog
Jeg synes altid det er svært at sætte en bog som den værste, men den der nok skuffede mig mest var "Den dag jeg glemmer" - jeg var ellers rigtig glad for den, til at starte med, men slutningen ødelagde det bare hele for mig. Desværre!
Den korteste bog
Den skønne billedbog "Morkels alfabet", som var meget smuk og visuel i sit udtryk, samtidig med at den var meget poetisk.
Den længste bog
Igen "Skyriel" der med sine 562 sider er den tykkeste bog. Lad jeg ikke afskrække, det er 562 gode sider!
Den mest overraskende bog
Det må blive "Er der en vej ud af helvede". Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg blev både rørt, sur og ked mens jeg læste den. Det er rå læsning, som virkelig giver stof til eftertanke om hvordan vores samfund behandler de psykisk syge.
Hvad jeg håber at læse i næste måned
Jeg håber at komme godt ned i mine stakke med anmelderbøger og deri er blandt af "Toner i natten" af Jojo Moyes, som jeg glæder mig ufattelig meget til. Så er der "Måske en dag" af Colleen Hoover, som jeg fik til bogbloggertræffet. Der er også andet bind i "Grisha-serien", som jeg er meget betaget af. Der er mange, mange - forhåbentlig - gode læseoplevelser i vente for mig den næste måned. Jeg glæder mig til at komme i gang!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Iiimponerende! Godt gået :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
21 bøger, med lille Iris at passe ved siden af, det er skisme godt gået.
SvarSletÅh, hvor er det sejt! Du er en ægte læsemaskine!
SvarSlet