Kenneth Bøgh Andersen; Den faldne djævel

Kenneth Bøgh Andersen; Den faldne djævel (Den Store Djævlekrig, #6)

Bagsidetekst:
"F-Filip?" Satinas stemme var en kraftesløs hvisken, og han opdagede, at handes opmærksomhed slet ikke var på den sammenstyrtede bro. Hun havde vendt sig om, og endes ansigt ... Det var fortrukket i en grimasse af skræk, og et øjeblik turde han næsten ikke se, hvad der havde skræmt hende på denne måde. Så drejede Filip langsomt hovedet og følte svimmelheden sætte ind ved synet af den rædsel, der mødte ham. 

Filip er tilbage i Helvede, menhan er ikke den eneste, der er vendt tilbage. En gammel, nådeløs ondskab har rejst sig, og noget frygteligt er under opsejling. Den Store Djævlekrig er langt fra udkæmpet, men denne gang foregår slaget i det skjulte, og det er ikke kun Helvede, der er under angreb. Det er større, end nogen - selv Gud og Djævelen - gør sig begreb om. Det er slutningen. 

Først troede vi at det var slut. At "Ondskabens Engel" var sidste bind. Det føltes også som sidste bind. Slutningen var der, og så alligevel ikke. Da det blev annonceret af Filip skulle til Helvede igen i "Den faldne engel" var jeg meget glad - mest fordi slutningen i bind 4, ikke havde følt helt rigtig. Der manglede noget. Da sidste side i bog 5 var vendt, sad jeg så sur tilbage - for altså, det kunne jo ikke slutte der, hvilket det heldigvis heller ikke gjorde. Er bind 6 så det sidste? Det ved vel kun forfatteren.

Dette er helt klart den mørkeste af bøgerne. Den er mere blodig, mere voldelig, mere ond. Det passer dog helt perfekt, for ondskaben er tilbage i sin ondeste form. Det er også den mest filosofiske af bøgerne. Hvad sker der med guderne når vi ikke længere tror? Hvad vil der ske med Gud når vi ikke længere tror? Djævelen?

Samtidig skal vi kigge lidt på hvordan tiden er - flyvsk, ustabil, uforanderlig, og dog. Filip må, ikke alene stå overfor sin værste fjende, men også stå overfor valg, der ikke kun har indflydelse på hans eget liv, men også mange af dem der er ham nærmest.

Selvom det hele er mørkt og skummelt, formår forfatteren dog stadig at bidrage med visse genistreger i form af en underspillet humor, der efterlader læseren med et lille smil på læberne, inden det så bliver tørret af igen. Fx scenen med klisterbåndet (når I har læst det, ved I hvilken jeg mener) - er ret genial, synes jeg. Det er så simpelt, at det næsten er for meget, men det passer ind i historien og det virker bare.

Hele denne serie virker i det hele taget bare. Selvom det er en dreng der er hovedperson, kan bøgerne sagtens læses af både drenge og piger. Selve "universet" er godt fundet på - noget jeg virkelig gerne ville se på film en gang, hvis det bliver lavet ordentligt (alle bøgerne skal selvfølgelig laves, det nytter ikke noget at stoppe halvvejs!), for det er så detaljeret beskrevet, at man som læser flere gange næsten kan lugte svovlen og mærke frygten.

Tak for rejsen til Helvede, Paradis, Asgård og alle de andre steder. Tak for at lære os at vi alle har det gode og det onde i os. Tak for oplevelsen - og på gensyn?

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2016
Antal sider: 298
5 ud af 5 stjerner