søndag den 8. januar 2017

Søndags sandheder #0

Søndags sandheder #0

Nu har jeg efterhånden blogget længe - runder snart de 500 indlæg, så mon ikke der bliver lidt fødselsdagshalløj? Men det finder I jo nok ud af!

Jeg synes selv jeg er blevet bedre til at blogge. Jeg er blevet bedre til at formulere det jeg vil, på en god måde - synes jeg i hvert fald selv. Jeg forsøger, så vidt muligt, at lægge noget personligt i mine indlæg. I hvert fald når bogen jeg anmelder tillader det.


Jeg er personlig i mine indlæg om det at være mor og det har jeg givet mig blod på tanden til at dele mere af hvem jeg er som person. Jeg vil ikke skrive indlæg om min hver- og dagligdag, men derimod introducere et indlæg hver søndag, hvor jeg fortæller en sandhed om mig selv.

Måske er det en sandhed som jeg har berørt i et tidligere bogindlæg, måske er det noget nogle af jer ved eller noget som ingen af jer ved. Jeg vil skifte i mellem noget meget personligt og nogle lidt sjove og skæve fakta omkring mig selv. Fra hvordan min skoletid var, til hvad jeg samler på af forskellige ting.

Jeg har allerede en del ideer til hvad der skal stå i disse indlæg, men jeg vil egentlig også gerne svare på spørgsmål fra jer. Hvis I vil spørge mig om noget anonymt, så kan I sende mig en mail (den står under "Om mig"-fanen), ellers kan I skrive en kommentar her. Det må være alt mellem i himmel og jord, men jeg forbeholder mig dog retten til at lade være med at svare, hvis jeg synes det alligevel bliver for nærgående.

Hvad siger I til det? Jeg glæder mig til at se hvad I siger næste søndag hvor jeg går i gang!

5 kommentarer:

  1. Det lyder spændende! Jeg glæder mig til at læse med! :D

    SvarSlet
  2. Hvis du skulle være en af dine yndlingshovedpersoner hvem skulle det så være. Og hvorfor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh godt spørgsmål! Det vil jeg gerne svare på i et indlæg senere :) Tak!

      Slet
  3. Herlig idé! Det glæder jeg mig til at følge ;D

    SvarSlet