Søndags sandheder #2: Mobning

Søndags sandheder #2: Mobning

Jeg ved jeg har nævnt det i tidligere indlæg om bøger om mobning, men jeg må hellere fortælle det hele - det er jo søndag!

I min folkeskoletid blev jeg mobbet af nogle af mine klassekammerater. Jeg kan huske at jeg blev holdt udenfor. At der blev snakket om mig bag min ryg. At jeg var bange for at sige noget i timerne, fordi jeg vidste der ville blive grint af mig hvis jeg svarede forkert. Jeg ved ikke hvorfor det skulle gå ud over mig. Jeg kan heldigvis ikke huske hvad jeg blev kaldt eller hvad der ordret blev sagt - det tror jeg, jeg har fortrængt. Men jeg kan huske følelsen. Ensomheden. Og når jeg læser bøger om mobning kommer det hele tilbage igen. Og jeg bliver vred - for selvom jeg ved det er fiktive historier, sker det stadig i virkeligheden.

Jeg kan huske at min klasselærer ikke gjorde noget som helst. Når vi skulle have klassens time og snakke om de problemer der var, snakkede vi højst i 5 minutter, hvorefter vi gik ud og spillede rundbold. 

Jeg var ikke den eneste det blev udsat for mobning og da jeg skiftede i skole, var jeg heller ikke alene om det. Mener vi var 5 eller 6 der skiftede skole samtidig. Det tog mig lang tid at komme over det. Jeg kunne næsten ikke læse eller skrive da jeg skiftede skole, for det var der heller ikke taget hånd om. Vi snakker altså 6. klasse. Jeg gik til specialundervisning (det hed det dengang) og blev bedre og bedre. Jeg begyndte også at læse og skrive meget selv. Jeg fik gode veninder, som ikke grinede bag min ryg og som jeg stadig ses med i dag. Selvom der også var kliker i den nye klasse, mindes jeg ikke at det var et problem, som det var det gamle sted. Vi færdes ikke i de samme "kredse", men jeg husker ikke det, som at det var et stort problem.

Jeg begyndte også at få modet til at sige noget når lærerne spurgte. Som belønning for at få 9 i mundligt dansk (tror det var i 9. klasse), fil jeg lov til at vælge en ny mobil - ligegyldigt hvad den kostede. Jeg var så stolt af mig selv og min lærer skrev i min karakterbog at jeg havde arbejdet godt for det!

I gymnasiet var jeg på et tidspunkt til fest med en af dem der havde mobbet mig i folkeskolen. Jeg fik sagt til hende - da hun spurgte hvorfor jeg havde skiftet klasse - at jeg havde skiftet blandt andet på grund af hende! Det var den fedeste følelse at kunne fortælle det til hende. Jeg var aldrig den smukkeste, klogeste eller smartest - men jeg havde alligevel, på det tidspunkt, fået det meget bedre med mig selv og mere selvtillid - det var nok derfor jeg turde sige noget til hende.

Jeg er glad for at jeg ikke går i skole nu - for så er jeg ikke i tvivl om at mobningen også ville have foregået i det virtuelle rum. Jeg ved også at der bliver gjort mere for det nu. Der bliver holdt bedre øje, men mobning foregår jo stadigvæk. Desværre. Jeg håber at ofrene for mobning, finder modet til at sige fra, og viljen til at komme videre. Lære af det. For selvom jeg ikke vil ønske det for nogen, ved jeg, at det i hvert fald har gjort mig stærkere.

Det var vist sandhed nok for i dag!