søndag den 26. februar 2017

Søndags sandheder #7: Helbred

Billedet er fundet på Pinterest
Søndags sandheder #7: Helbred

Emil blev syg sidste søndag. Han lå i sengen næsten hele ugen. Torsdag måtte jeg så bukke under og indse at jeg nok havde bedst af at ligge i sengen. I dag vågnede Iris sent og med feber. Op af formiddagen virkede hun dog til at have det bedre, så kan da håbe at det bare er en 24 timers ting, så hun ikke også skal være syg i flere dage.

Faktisk er jeg normalt sjældent syg. Det er klart at efter Iris er kommet til, og især efter hun er startet i dagpleje, at både Emil og jeg har været mere syge end vi plejer. Vi skal jo lige vænne os til de nye baciller hun får med hjem.

Dog har jeg - i snart 4 år døjet med at være forkølet næsten hele året. Jeg har fået lavet stikprøver og jeg slår ikke ud på nogen af dem. Jeg har prøvet flere forskellige slags sprays til næsen, ingen af dem virker. Nu skal jeg til lægen her i marts og forhåbentlig blive viderestillet til sygehuset, så de kan finde ud af hvad der er galt. Jeg frygter lidt, at lægerne gjorde noget, da jeg blev opereret i kæben for 4 år siden, men nu må se.

Samtidig har jeg nok også fået den dårlige vane ikke at passe særlig godt på mig selv. Jo, bevars, jeg pakker mig da ind i varmt tøj, går med halstørklæde og vanter når det er koldt, men sådan ellers. Jeg vil bare gerne så mange ting. Jeg vil gerne bruge tid, når jeg har den, sammen med Iris. Jeg skal også holde hus, vaske tøj osv. Jeg har også en sidebeskæftigelse med at skrive lektørudtalelser, som skal passes. Der er også den voksende stak anmeldereksemplarer jeg skal have læst. Jeg har en blog der skal fodres med indlæg. Disse indlæg skal have billeder og tekst. Jeg har også tre scrapbook-projekter jeg gerne vil lave. Jeg vil også gerne lige kunne holde fri en aften og se en film med Emil.

Jeg har svært ved at få mig selv til at indse at jeg ikke når det hele. Jeg ville gerne have flere timer i døgnet. Flere timer til at læse. Til at gå i biffen eller ud og spise. Når jeg fordyber mig i noget, kan jeg godt give mig selv dårlig samvittighed over, ikke at nå noget andet. Suk. Jeg skal vist blive bedre til ikke at ville for meget hele tiden og også tillade mig selv at se dårlig tv en hel dag - det har jeg ikke gjort siden Iris var helt lille.

Så jeg kan godt køre mig selv for hårdt. Jeg kan godt ignorere de små tegn på sygdom, lige indtil kroppen så siger helt fra - og sådan burde det ikke være, vel?