onsdag den 3. maj 2017

Claus Holm; De, der vogter

Claus Holm; De, der vogter

Bagsidetekst:
En gruppe turister spærres inde i en underjordisk bunker uden kontakt til omverdenen. De ved ikke, hvor længe de kan overleve dernede - eller hvad der er sket på jorden over dem.

Dreng møder pige i en historie om at forfølge sin egen drøm, frem for andres. Måske kan man også lære af de ting, man ikke ved.

En ung mor mister på én gang sin mand og sit arbejde - men måske kan en rød cykel bane vejen frem mod et nyt liv.

En nyfødt dreng får tildelt en agent fra Oven - og en fra Neden - men hvorfor er han så vigtig?

Disse fire historier er på samme tid meget forskellige og meget ens. Forskellige fordi, ja, historierne ikke er ens - hovedpersonerne er ikke de samme, handlingsforløbet er ikke ens osv. Ens fordi de handler om mod, om at beskytte den man elsker, sorg og afmagt, kærlighed og venskab. De er på samme tid både sørgelige og livsbekræftende.


Jeg kan bedst lide historien om drengen og cirkusprinsessen. Jeg har et eller andet med historier der foregår i et cirkus - det er bare så magisk et sted og alt synes muligt. Jeg elskede "Nattens cirkus" og den her - trods den handler om noget andet - har lidt af samme drys magi. Jeg kunne sagtens se mig se selv sidde på tribunen og se forestillingen. Grine af klovene, mærke suset fra elefanterne og frygten for løverne og hvordan man holder vejret når trapezartisterne lavede øvelser langt oppe under sejldugens top. Jeg kan godt lide ideen om at cirkusprinsessen virkelig må forsvinde for at realisere sin drøm og at den jo på sin vis ender lykkeligt.

Historien om en mor der mister sin mand og job, gav mig en knugen i brystet. Jeg tror mest det er fordi der er et barn involveret og jeg kan ikke så godt med triste børn, efter jeg selv er blevet mor - mon jeg er blevet lidt hys? I så fald, var det den af historierne der gjorde mig mest trist, samtidig med at det også er den der er mest livsbekræftende synes jeg. For den viser virkelig, at selv når livet ser sortest ud, så kan venlighed og næstekærlighed forekomme.

Historierne bringer alle sammen en fortolkning på at vogte over andre. Turisterne der er fanget i bunkeren, vogter både over deres egen sikkerhed og for dem de holder af. Drengen i den sidste historie vogtes af både en engel og en djævel - det kan vist ikke gå helt godt? De er alle skønne historier, som kan læses uafhængigt af hinanden, men som sammen giver en helhed og en bedre forståelse af hvor vigtigt det er at vi passer på hinanden og os selv og at vi vogter over det vi har kært.

Den eneste grund til at denne bog ikke får 5 stjerner, er fordi der er en del grammatiske fejl - jeg ved godt at jeg heller ikke sætter kommaer perfekt, men i en udgivet bog, skal der bare være styr på det. Jeg ved også at der skal komma foran men - og det er meget skiftende om der er det eller ej i bogen, og det blev hurtigt et irritationsmoment for mig - ikke at det ødelagde læsningen, det irriterede mig bare.

Tak til EgoLibris og forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 383
4 ud af 5 stjerner

1 kommentar:

  1. Fin anmeldelse :) Der skal ikke komma foran "men" når der er tale om samme subjekt. Måske er det det du tænker på? Jeg har netop læst bogen og bemærket, at der er en del af den slags konstruktioner (fx han ringede ikke men dukkede bare op - derimod hedder det "han ringede ikke, men han dukkede bare op"). Jeg fandt nemlig ikke mange kommafejl :)

    SvarSlet