Anders Johansen; Stjerneskælv
Jeg er 16 år og hedder Liv, men jeg kunne lige så godt være død. Det sagde lægerne efter den løbetur i vinter, som hele klubben garanteret stadig snakker om. Først røg jeg på hospitalet. Så kom jeg over på Slusegården. Det er et sted for piger, der skal sluses tilbage til det såkaldt normale liv. Der gik jeg og passede mig selv og min kalorier og følte mig som et hul i jorden - højt hævet over alle andre.
Men så flyttede piercede Nickie ind på mit værelse, og jeg fik brev fra løberdrengen Sebastian.
Liv er på Slusegården fordi hun popper sig med mad, kaster det op igen, sulter sig og overmotionerer - blot for at få en lavere vægt og dermed også lavere BMI. Da Liv blev indlagt vejlede hun under 40 kg. Men Liv var ikke altid besat af sin vægt og sit ydre. Til at starte med var hun faktisk meget tilfreds med sig selv. Hende og veninden Maiken lavede en pagt om altid at være veninder, men så skiftede Maiken linje på gymnasiet og de kom derfor ikke klasse sammen og deres venskab sluttede med et brev fra Maiken.
Til en fest med de seje finder Liv ud af hvor dejligt det er at kysse med en fyr, men samtidig også hvor klamt det er at skulle give et blowjob. Hun bliver nu kaldt for "Sluger Liv". Her begynder de første tanker om at hun er tyk.
Hendes perfekte storesøster Stella præsenterer familien for kæresten Christoffer og Liv forelsker sig hemmeligt i ham. Da de kører galt og omkommer ramler Liv liv sammen og hun begynder at fokusere mere og mere på det hun kan kontrollere, nemlig sin vægt. Løbeturene bliver længere og oftere, måltiderne bliver færre og mindre osv. Indtil det går galt.
På Slusegården har Liv ikke mange venner og det tager hende noget tid at acceptere sin nye værelseskammerat, Nickie, der er cutter. Men langsomt opstår der en vis forståelse for de to piger og de opbygger et venskab, der også må stå sin prøve, da Nickies mor igen tager sin voldelige kæreste tilbage.
Der også løberdrengen Sebastian, som Liv har et godt øje til og har kysset med. Han vil gerne lære hende bedre at kende, men det mener Liv ikke at der er noget ved - for hun er jo ikke Stella. Hun er bare Liv, som, ifølge hende selv, ikke kan finde ud af noget mere. Men ville det være så slemt hvis han lærte hende bedre at kende?
Dette er en meget følelsesladet historie om at miste sin søster, som man både elsker og hader. At efterfølgende "miste" sin mor og far fordi de ikke ved hvordan de skal håndtere savnet og miste sig selv i kontrollen af en spiseforstyrrelse. Man får beskrevet Livs problemer med maden, hvordan hun tæller kalorierne under hvert måltid og hvordan lugten af mad kan både gøre hende syg af kvalme og sulten. Det er virkelig en indre kamp for hende. En virkelig interessant og god historie, om at miste og hvordan man finder sig selv bagefter.
Fakta:
Forlag: Modtryk
Udgivet i: 2008
Antal sider: 233
Målgruppe: 14-17 år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar