mandag den 31. oktober 2016

Alberte Winding; Når jeg savner min far

Alberte Winding; Når jeg savner min far

Bagsidetekst:
"Når jeg savner min far, sætter jeg et lys ud på vejen, der hvor han forsvandt."

Da 13-årige Bebel mister sin far, går hendes familie helt i opløsning. Mor ligger mest i sengen, og storebror Milton passer sig selv. Men en dag flytter Balder ind i nabohuset med sin far. Balder og Bebel bliver straks venner - og mere til. De har en særlig forståelse for hinanden. Snart finder Bebel ud af, at der fra et bestemt værelse i Balders hus kommer et mystisk blåt lys. Det viser sig, at man fra det værelse kan få adgang til en helt anden verden, en verden som er farlig er færdes i, men hvor Bebel måske kan møde sin far igen. 

Det er en historie om en ubegribelig stor sorg. Det at miste en forældre i en meget ung alder er ikke noget nogen børn skulle udsættes for. Ikke alene kan det splitte en familie ad, det medfører også en frygt for livet og hvad det indebærer. Især for Bebel. Ikke alene er hendes far forsvundet, men de ved ikke hvordan eller hvor han forsvandt hen. Han forsvandt bare. Bebels mor svælger i sorgen og dermed har Bebel og Milton, på en måde miste både deres far og mor.

Da Balder flytter ind opdager Bebel en udvej. En måde hvorpå hun kan møde sin far igen. Jeg må ærligt indrømme at jeg blev en smule forvirret da de pludselig befandt sig i rummet, vægtløse og med blodårene udenfor kroppen (jojo, den er god nok). Men efterhånden giver det alligevel mening. Rummet. Stjernerne. Den eneste måde hvorpå de kan sige farvel til dem de har mistet.

Selvfølgelig har rejserne en pris - en pris som de måske ikke er helt villige til at betale. Udover de problemer Bebel får efter rejserne, er der også de spirende følelser i maven, men hvordan kan hun tillade sig at føle noget når hele hendes familie lider? Hvordan kan hun være glad, når hun inderst inde er ked af det?

Det er en meget smuk og rørende historie, men som sagt, til tider lidt forvirrende. Det er en fortælling om sorg og savn, men også om tilgivelse og at komme videre. Om at have modet til at leve videre. Være glade for at være i livet. For at kunne føle noget andet end sorg.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2016
Antal sider: 182
4 ud af 5 stjerner

3 kommentarer:

  1. Blodårerne uden på kroppen? Yikes! :) Det lyder som en interessant bog. Du skriver den er smuk og rørende, men hvordan stiller den sig egentlig til emnet? Går den så meget i dybden at den fx formår at rykke noget for én, der har oplevet at miste sin mor eller far?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det sted måtte jeg også lige læse et par gange, før jeg sådan helt fattede det. Nej, det tror jeg faktisk ikke at jeg vil sige den gør. Den berører emnet meget fint, men med det universflyveri, føler jeg at den bliver lidt for meget en "fantasy"-fortælling, i stedet for en fortælling om at komme videre. Giver det mening?

      Slet