tirsdag den 1. november 2016

Brandon Sanderson; Stålhjerte

Brandon Sanderson; Stålhjerte

Bagsidetekst:
I en nær fremtid har nogle mennesker fået særlige evner. De er forvandlet til episke, som styrer verden med hård hånd. Det tidligere Chicago er henlagt i evigt mørke og regeres hensynsløst af en af de mest magtfulde episke i verden, Stålhjerte. En lille gruppe frihedskæmpere nægter dog at underlægge sig de episkes styre og forsøger at udkæmpe en næsten umulig kamp mod overmagten. Da den unge David slutter sig til "Fortropperne" ændres magtbalancen, for David bærer på en hemmelighed, der kan være med til at styrte Stålhjertes regime.

Den her anmeldelse har været alt for længe undervejs. Jeg fik bogen da den udkom og igen ved bloggertræffet sidste år, hvor jeg også fik bind 2. Jeg har hørt utrolig meget godt om bogen, men alligevel har jeg ikke fået taget mig sammen til at læse den før nu. Den eneste undskyldning jeg har, er, at teksten fylder siderne helt ud. Der er næsten ingen margen tilbage og det har en tendens til at irritere mine øjne. Det var min (dårlige) undskyldning, og nu til det der er vigtigt: nemlig bogen!

For nu fortryder jeg bittert at jeg ikke har fået læst den før! Hold da op! Fart, spænding, drama og en smule kærlighed. Alt sammen krydret med en mørk, grusom, dystopisk verden, et hæsblæsende tempo og en masse action. Det holder bare.

Nu har jeg ikke selv læst Hunger Games (I know, big mistake, jeg når det nok!), men jeg en ide om at tempoet er det samme som i denne. Selvom der kan trækkes flere paralleller til andre kendte universer, lidt X-Men, mht. mennesker med overnaturlige evner, Divergent, mht. et smadret samfund osv., så er tanken her alligevel helt sin egen.

Forfatteren formår at skabe et miljø der på en måde er velkendt samtidig med at det er fuldstændig ukendt. Han maler billederne utrolig livagtigt, og jeg kunne sagtens se David løbe rundt i undergrunden med geværet over skulderen. Se ham kæmpe mod Fremsyn. Se dem springe, ja, hvad de springer i luften finder I ud af, hvis I læser bogen. Den er virkelig godt skrevet og humoren deri er noget af det bedste jeg har læst længe. David har en forkærlighed for metaforer, men han er bestemt ikke særlig god til dem og det gør at han ofte kommer lidt i bekneb.

Meget af det fantasy der er fremme (og har været) har piger i hovedrollen, Hunger Games, Divergent, Matched, Dødens Instrumenter, så det er faktisk rigtig dejligt med en dreng i hovedrollen. Der er ikke så meget bullshit og niknak med en dreng, som der kan være hos pigerne. Dejligt. Dermed ikke sagt, at piger ikke kan læse denne bog, det kan de sagtens.

Jeg tror faktisk ikke at den her kan få ros nok med på vejen - jeg er ked af at jeg ikke har læst den før, men nu skal den helt klart anbefales til alle der læser dystopisk fantasy og som mangler nyt input!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Original titel: Steelheart
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 375
5 ud af 5 stjerner