Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg elskede Michael Endes ”Den uendelige historie”. Jeg genlæste den som voksen, og dens blanding af frodig fantasi og almengyldig filosofi fangede mig stadig. Nu læser jeg den for min seksårige datter, og den er stadig lige fantastisk.
Hvad er den første bog du selv læste?
Den første RIGTIGE bog (som altså ikke var en eller anden læsebog), kan jeg ikke huske titlen på. Den handlede om en fugl Phønix og nogle børn, der red på den?! Grunden til, jeg kom til at læse den, var, at jeg var på tur til Island med min mormor og bedstefar. Det var en fantastisk tur, men vi kørte rigtig meget. På et tidspunkt viste det sig, at min mormor gerne ville se naturen og ikke KUN læse højt for mig. Så måtte jeg jo gøre det selv. Siden da har jeg læst og læst. En af de første, jeg kan huske titlen på, er Cecilie Lassens ”Simone” om en lille pige under Den franske revolution. Den synes jeg stadig er læseværdig.
Din yndlingsbog som barn/ung?
Der var mange, selvfølgelig, men en som står særligt klart for mig er Meredith Ann Pierces’ ”Den sorte engel”. Fantastisk blanding af fantasy og Sci-fi og enormt gennemført nation building. Pierce er helt klart blevet et forbillede for mig.
Din yndlingsbog som voksen?
Det der med bestemt ental er svært. Jeg har mange yndlingsbøger afhængig af tidspunkt, stemning etc. En af de bøger, jeg nok har læst flest gange, er Erich Marie Remarques ”Triumfbuen”. Jeg kan ikke helt beskrive, hvorfor. Den foregår i Paris i mellemkrigstiden og handler om en antinazistisk læge, der er politisk flygtning. Den er enormt velskrevet og forekommer mig stadig at være forbandet relevant, desværre.
En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg læste Dansk på universitetet, og generelt nød jeg at dykke ned i klassikernes, men jeg opgav altså Johannes Ewalds ”Levnet og meninger”. Det er en klassiker, javel, men hold op, hvor han klynker. Jeg smed den fra mig og googlede i stedet et handlingsreferat. Ikke et af mine stolteste øjeblikke, for jeg følte, jeg burde mene, at den var fantastisk.
En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Hver gang jeg stiller mit bibliotek i orden (og det gør jeg tiere, end det egentlig giver mening) bruger jeg et par minutter på at kigge på min smukke gamle udgave af Frederik Paludan-Müllers ”Adam Homo”. På den første side, inden bogen begynder, står der:
”Gave fra Mikkel P Ejerslev [højskolelærer i Slesvig] til Lars Peter Kristiansen [min oldefar], 1926
Gave til Svend Kristiansen [min bedstefar], 10 November 1962
Gave til Sidsel Sander Mittet, 27 november, 2008”
Det er en klassiker, og jeg vil så gerne læse den, især nu efter min bedstefar er død, men det er som om, at et 630 siders langt fortællende digt fra 1842 aldrig er noget, jeg lige orker. Jeg er bange for, at jeg aldrig får den læst.
Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Der er mange forskellige måder. Tit er det efter anbefalinger fra familie og venner, de seneste år også i højere grad fra Bogblogs. Andre gange læser jeg tematisk. På det sidste har jeg været fuldstændig besat af Irland og har læst alt fra Edward Rutherfords ”Dublin” over Jack Lennons ”The Ghost of Belfast” til Leon Uris’ ”Trinity”
En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Ja, der er mange. Jeg kan huske at sidde i toget i syvende klasse på vej hjem fra bestyrelsesmøde i Folkeskoleelevernes landsorganisation - og være mega træt, men partout ville læse Martin A. Hansens ”Løgneren” færdig, fordi min bedstefar havde givet mig den, og min dansklærer havde sagt, at jeg var for ung - og jeg skulle fandeme vise hende! (Den blev siden en af mine yndlingsbøger og den minder mig både om min bedstefar, om mine fede år i FLO). En anden, der sender mig direkte tilbage i tiden er Anne McCaffreys ”Ildøglernes sang”. Når jeg ser den på reolen, er jeg lige et splitsekund tilbage til de aftener, vi sad rundt om bordet og spillede Dungeons and Dragons. Jeg var den yngste, og havde endelig fået lov til at være med. Næste aften genfortalte jeg altid alt, hvad der var sket inde i spillet for min lillesøster - i hvert tilfælde end til hun blev gammel nok til at være med. Efter det savnede jeg at fortælle for hende. Det der historiefortæller-gen skinnede allerede igennem dengang.
Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører faktisk ikke musik, mens jeg læser, hvis jeg kan blive fri. Men jeg nyder musik, når jeg skriver. Så jeg tillader mig at omfortolke dit spørgsmål, så det passer til mig
Så jo - når jeg fx hører ”Anthem” fra musicalen Chess er jeg tilbage på Raudra fra ”Rent blod”, og når jeg hører Korns ”Lullaby for a sadist” befinder jeg mig i selskab med Iton, som man ser rigtig meget til i ”Solbiens” brod.
Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Lige nu skulle det være Mich Vraas ”Haabet”. Ikke fordi det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, men den er god, og den er vigtig! Den kaster lys over et ret mørkt kapitel af danmarkshistorien, som vi ikke bør glemme - slet ikke i år, hvor det jo er hundrede år siden, vi solgte de Vestindiske øer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar