Det her indlæg er egentlig inspireret af en anden blogger - nemlig frk. Litteraturs indlæg om at være blogger og anmelder (læs indlægget her). Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at være bogblogger og hvorfor jeg startede (læs det her) og om hvordan det er at modtage anmeldereksemplarer (læs det her), men jeg vil alligevel lige sige lidt mere om det.
Først vil jeg dog lige gøre klart at jeg, efter jeg er blevet mor, har fået en del mindre tid til at læse. Derfor skriver jeg, når jeg både efterspørger og siger ja tak til anmeldereksemplarer, at jeg ikke kan sige noget om hvornår anmeldelsen kommer på bloggen, men at jeg lover at sende en mail når den er klar. Det afholder mig dog ikke fra at have næsten konstant dårlig samvittighed over bunken af ulæste bøger. Jeg har jo også en tendens til at låne bøger med hjem fra biblioteket. Hvornår skal jeg lige læse dem?
Den dårlige samvittighed er en nagende fornemmelse, som jeg godt kan ryste af mig, men når jeg så laver noget andet, fx ser en film, bare stener tv eller andet, kan jeg godt skælde mig selv ud for ikke at læse. For burde jeg, som bogblogger, ikke bruge min fritid på netop at læse? På at vedlige holde min blog? Tage billeder til det næste indlæg? Jo, det burde jeg jo nok, men jeg har også brug for fritid der ikke omhandler bøger. Tid hvor jeg ikke læser eller tænker på stakken af anmeldereksemplarer eller tænker på at nu har den bog ligget der længe og jeg burde jo snart tage mig sammen osv osv. Jeg ved ikke om andre kan nikke genkendende til dette?
Derfor kan jeg godt blive lidt sur - nej, måske er sur, et dårligt ord. Skuffet, måske? Irriteret? Anyway. Jeg kan godt blive - noget - når jeg andre af mine bogbloggerkollegaer fortæller om forfattere der rykker for anmeldelser og i det hele taget behandler den enkelte blogger dårligt. Jeg har selv været ude for det, og det er ikke særlig fedt at blive rykket for en anmeldelse. Jeg ved godt at vi har lovet at lave en anmeldelse, men i mit tilfælde, har jeg jo netop fortalt dem at jeg ikke kan sige noget om hvornår den kommer på. Hvis dette ikke passer den enkelte forfatter, må man lade være med at sende bogen.
Når jeg får sådan en mail, blusser den dårlige samvittighed så op igen. For ja, det er da også for dårligt at jeg ikke er nået til den bog endnu eller har fået lagt anmeldelsen på, selvom den er skrevet. Problemet for mig er lidt, at jeg læser meget lystbetonet og jeg forsøger, så vidt muligt at anmelde bøgerne i den rækkefølge jeg læser dem. Skal man så være nederen selv, og sige nej tak når man bliver spurgt om man vil anmelde? Nej, det synes jeg jo heller ikke.
Jeg tror bare at nogle måske glemmer at mange af os bloggere har et fuldtidsarbejde (eller studie), familie og en fritid ved siden af bloggen. Jeg får ingen løn for at blogge. Jeg får ingen ekstra indkomst selvom jeg bruger timer på at læse bøgerne, på at skrive indlæggene og tage billederne. Det er noget jeg gør for min egen skyld. Den betaling jeg får er når mine indlæg bliver delt. Når forfatterne selv henvender sig og når forlagene siger ja til at sende mig en bog - det er den løn jeg får, og jeg er yderst taknemmelig for den!
Der burde vel ikke forekomme dårlig samvittighed så? Men den er der alligevel. Selv nu, mens jeg skriver dette indlæg, tænker jeg på at jeg kunne nået at have læst noget, men det må vente. Det tror jeg er en vigtig lektie at lære - at sige, det må vente. Jeg har læst i dag, nu vil jeg holde søndag og lege med Iris der hiver i mine bukser!
Det forbavser mig, at der er bogbloggere, som er blevet rykket for anmeldelser af nogle forfatteres bøger. I min optik burde forfatterne være glade for, at der er mennesker, som med taknemmelighed modtager bøgerne, og derfor have forståelse for, at bogbloggerne også har et liv ved siden af deres blog og derfor kommer anmeldelserne på bøgerne, når den enkelte blogger har tid og overskud til det, ellers må forfatterne/forlagene jo lade være med at sende bøgerne til bloggerbe, hvis bøgerne skal anmeldes inden for en bestemt tidsramme.
SvarSletJeg tror desværre der er mange der har oplevet det. Jeg er dog helt enig i det du skriver - de fleste af os blogger af lyst og når vi har tid, ikke fordi vi skal eller er under pres. Det tror jeg desværre der er nogen der glemmer.
SletDu har helt ret, du burde ikke have dårlig samvittighed overhovedet, men jeg kender det alt for godt selv. Det er nemmere sagt end gjort, desværre.
SvarSletJa, det er det og det er en skam. For vores blogs skulle jo ikke blive et irritationsmoment i vores hverdag, når det helst skulle være et form for frirum til vores hobby.
SletKender kun alt for godt den dårlige samvittighed. Jeg har selv haft en lang periode her i første del af året, hvor min læselyst og drive ikke har været på sit højeste. Det har resulteret i langt færre indlæg på bloggen, og ikke mindst længere mellem anmeldelserne.
SvarSletJeg er dog -heldigvis- ikke blevet rykket for anmeldelserne, men det betyder ikke, at jeg ikke hele tiden er bevidst om at "jeg burde tage mig sammen".
Nogle gange må man dog bare erkende, at det er sådan det hænger sammen: Man kan ikke altid være bogblogger. Nogle gange gør ens hverdag bare, at det ikke lige er der fokuset ligger. Og så er det jo trods alt bare vores hobby ;-)