lørdag den 8. april 2017

Bloggere på Ordkraft

Bloggere på Ordkraft

I sidste uge var jeg inviteret en tur ud på Aalborg Universitet, for at fortælle om at være bogblogger. Jeg skulle holde oplæg for et hold litteraturstuderende i forbindelse med deres fag "Litteratursociologi". En af deres opgaver er at snuse til begrebet at blogge og de skulle prøve det på egen krop til Ordkraft her i weekenden.

Jeg synes det er rigtig fedt at fortælle andre om mulighederne ved at blogge, hvordan og hvorfor jeg gør det. Selvom det ikke er noget jeg gør så tit - og jeg bliver altid mega nervøs over sådan noget, jeg har det lidt som om jeg skal til eksamen, hvilket jo er noget fjol. Jeg håber dog at de kunne bruge noget af det jeg sagde og at jeg har inspireret dem til at tage det at blogge til sig og måske endda give dem lyst til at starte deres egen blog.

Jeg lovede dem at jeg ville dele deres blogs med mine læsere - for, forhåbentligt, at skabe lidt trafik på deres blogs og måske også en kommentar eller to. Det er selvfølgelig kun hvis I har lyst og tid, hvilket jeg håber I har.

Ord Mod Nord
Litteraturist
Litteraturfestival17
Fear and Loathing at Ordkraft
Ord fra Ordkraft 2017
Blandede bolcher, forsmag, smag og eftersmag
ForfatterLatter 

Jeg synes det er nogle rigtig gode indlæg de har skrevet - der er både personlighed og kant, hvilket er fedt. Det er også spændende at læse om deres oplevelser ved de forskellige forfatterinterviews - jeg har ikke selv hørt nogle af dem, så det er godt at få et lille resume.

Anyway, fortsat god fornøjelse på Ordkraft og med at blogge i fremtiden (for I bliver jo ved, ikke?)!

2 kommentarer:

  1. Det var et godt oplæg du holdte for os, ikke noget at være nervøs over der ;-)

    SvarSlet
  2. Hvor fint - jeg tjekker lige bloggene ud :D

    SvarSlet