Amy Harmon; Skrøbelige skønhed

Amy Harmon; Skrøbelige skønhed

Bagsidetekst:
Fern har været forelsket i Ambrose, så længe hun kan huske. Han er smuk og uopnåelig, den ubesejrede stjerne på skolens brydehold. Hun er klassens stille pige, en dagdrømmer og en bogorm. Men da Ambrose efter high school drager i krig i Irak og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen. Kan Fern nu hjælpe Ambrose tilbage til livet, og kan hun omsider vinde hans hjerte?

Jeg slugte den her bog på 4 timer. Ja, du læste rigtigt, 4 timer! Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig. Jeg måtte bare have mere og mere og det ene kapitel tog det andet. Den ene side gav plads til den næste og pludselig var der bare ikke mere. Så græd jeg lidt mere.

"Hvis mørk chokolade kunne synge,

ville det lyde som Ambrose Young."

Det her er en af de slags historier der virkelig tryllebandt mig. Jeg kan ikke helt præcis sætte fingeren på kun en ting der gjorde bogen så fængslende. Sproget er beskrivende og malende. Som læser har man ingen problemer med at se Fern, Bailey og Ambrose for sit indre blik. Gymnastiksalen på skolen. Bakken med bænken og de hvide kors (nu græder jeg igen!). Humoren er tilpas sort, tilpas underspillet og perfekt til historien. Der er små stikpiller fyldt med kærlighed, og som kun den person kunne komme med. Der er mange gode udtryk på personernes sindsstemning og hvordan de har det indeni og det gør at historien virkelig bare rammer én lige i hjertet.

"Hun fik ham til at ryste, fik ham til at skælve indvendigt,

fik ham til at ryste ligesom skinner under et tog i høj fart."

Selvom personerne, Fern og Ambrose især, godt kan irritere lidt en gang i mellem - så find dog ud af det, helt ærligt - så passer det bare til fortællingen. De skal indse nogle ting om dem selv, før de kan se hinanden. Fern, den grimme ælling, der vokser op og bliver den smukkeste svane, kæmper, selvom hun er smuk, stadig med følelsen af ikke at være det. Det er så vigtig et tema i bogen: bare fordi du er smuk uden på, betyder det ikke, at du er det indeni. I denne bog er de smukkeste personer, faktisk dem der er det indeni. Det gør Fern til en spændende og inspirerende hovedperson og jeg elsker hende for det!

"Han var delvis blind, men på trods af det 

- måske netop på grund af det -

kunne han se alting mere tydeligt, 

end han nogensinde havde kunnet før."

Hvis du har tænkt dig at læse denne bog, og det synes jeg helt bestemt du skal, for den rammer alle de rigtige tangenter og melodien er pitch perfect. Hvis du skal læse den, så sæt dig godt til rette i din yndlings stol, pak dig ind i et varmt tæppe og bliv siddende indtil sidste side er vendt. Husk Kleenex - jeg advarer, det er længe siden jeg tudet sådan til en bog og jeg kan stadig blive rørt og få hjertebanken, når jeg tænker på den. Sidste citat giver kun mening når du har læst bogen, og for mig knækkede det sidste af filmen her. 

"... og når du bliver træt af at kigge på mig,

lover jeg dig,

at jeg vil synge."

Det er en sørgelig, skrøbelig og fuldstændig ubeskrivelig smuk kærlighedshistorie - ikke kun om kærlighed til et andet menneske, men kærlighed til ens venner, til ens familie og ikke mindst til livet!

Tak til LoveBooks for boggaven!

Fakta: 

Forlag: LoveBooks

Original titel: Making Faces

Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2017 (på dansk)

Antal sider: 368

5 ud af 5 stjerner