tirsdag den 7. marts 2017

Februar wrap-up

Februar wrap-up

Så gik endnu en måned. Det blev ikke så god en læsemåned denne gang, mest fordi jeg ikke har haft så meget tid. Jeg plejer at holde mine fredage frie så jeg kan læse de dage, men jeg har haft planer, vi har været syge - alle sammen, sådan lidt på skift og humøret har bare ikke været til at få læst så meget.


Det blev dog til 18 bøger - 2178 sider, så ikke helt ringe!

Jeg har læst:
Marini; Roms ørne #5
Marini; Ørkenens stjerne, bind 1
Marini; Ørkenens stjerne, bind 2
Nicola Yoon; Solen er også en stjerne (læs anmeldelse her)
Cora Carmack; Som du ser mig
Elvira Fragola; Et fantastisk forår i Mumleby (lektør)
Brynjulf Jung Tjønn; Den fineste historie (lektør)
Mariska Hammerstein; På eventyr med Pilo og Bart (lektør)
Antonieta Medeiros; Sorte fugle (lektør)
Glenn Ringtved; Græd blot hjerte
Nicolai Houm; Når alle sover
Kevin Henkes; Waiting
Marthe Flyvholm Tode; På Bornholm må man græde overalt
Neil Gaiman; How to talk to girls at parties
Victoria Aveyard; Sværd af glas
Garen Ewing; Jagten på regnbueorkidéen - anden del
Garen Ewing; Jagten på regnbueorkidéen - tredje del
Anika Eibe; Er du okay, Fie?

Månedens korteste bog:
"På eventyr med Pilo og Bart" er med sine 32 den korteste bog jeg har læst i februa.

Månedens længste bog:
"Sværd af glas" - anden del i "Rød dronning"-serien, er med sine 463 sider den længste bog jeg har læst og hvilke fantastiske 463 sider! Gid der var mere.

Månedens dårligste bog:
Det er altid nemt at udnævne den dårligste bog, og denne gang er ingen undtagelse, men jeg vil dog nævne "Sorte fugle", som er en lektørbog. Det er sjældent at jeg ikke forstår en billedbog, men selv nu, så lang tid efter jeg har læst, forstår jeg den stadig ikke og den giver stadig ikke megen mening for mig.

Månedens bedste bog:
Selvom "Sværd af glas" var fantastisk, vil jeg nævne "Er du okay, Fie?" som den bedste bog. Simpelthen fordi den har så vigtigt et budskab som man bare ikke må glemme eller fortie.

Hvad jeg vil læse næste måned:
Jeg håber at det bliver i marts at jeg får læst "Toner i natten" - har nævnt den et par gange nu, men lysten har bare ikke været der. Nu håber jeg den kommer. Samtidig håber jeg at få læst "Råddenskab", da tredje bind i serien snart udkommer og mine tanker vandrer tit tilbage til Hirka og hendes farefulde rejse. Hvad det ellers bliver til, må tiden vise. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar