En lidt deprimerende sandhed: jeg er bange for at dø! Det er ikke fordi det er noget jeg tænker tit på. Og jeg ved heller ikke om jeg helt præcist vil kalde det at være bange for at dø, men når jeg tænker på at jeg en dag ikke er her mere, får jeg en underlig følelse i kroppen. Lidt som at være bange for at falde i søvn, for hvis nu man ikke vågner igen. Sådan en sitrende fornemmelse op af rygraden, som jeg lige skal ryste af mig, for at komme ud af tankerne igen.
Jeg har tit spekuleret på hvad der sker når vi ikke er her mere. Når vi bare sover uden at vågne. Jeg læste en gang en bog der hed "Exit Michael", om en dreng der dør, og han ser så hvordan hans familie og venner får hverdagen og livet til at gå efter hans død. Han ser hvordan hans mor og far har det. Hvordan vennerne har det. Lidt ligesom i "Dig og mig ved daggry", hvor Louise følger sin mor og far efter hun er død.
Jeg er dog ret sikker på at det ikke er sådan i det virkelige liv, men hvordan skal jeg kunne sige det med sikkerhed?
Samtidig skræmmer tanken om bare ikke at være til mere, mig helt vildt. At gå fra at være til, til ikke at være til. Jeg ved godt at man nok ikke tænker over det når man når dertil, men stadigvæk. Og hvad hvis man ikke når at blive gammel og leve et langt liv? (Nu får jeg den underlige snigende fornemmelsen i kroppen igen, og må lige lukke øjnene og ryste på hovedet for at få den væk)
Derudover er der tankerne om, vil jeg blive savnet? Har jeg sat mit "mærke" på verden? Ikke at jeg på nogen måde vil være kendt, men jeg kunne godt tænke mig at jeg har gjort noget godt for de mennesker jeg efterlader. Har jeg lært dem noget som de vil være lære videre?
Nå, ikke flere mørke tanker på en dejlig søndag. Næste søndag lover jeg en knap så deprimerende sandhed!
Kender det fuldstændig :) Jeg kommer også til at tænke på den slags af og til, og det kan være svært at ryste af sig igen. Hvilket også er derfor, at jeg prøver at lade være med at bruge alt for meget tankevirksomhed på det :S Ender bare altid med at få ondt i hovedet, fordi det er sådan noget, man slet ikke kan få til at give mening i sine tanker.
SvarSlet