I dag bliver Iris 9 måneder! Nu har hun været lige så længe uden for min mave som indeni. Det er ret vildt at tænke på. Lige så langsomt som jeg synes de første 3-4 måneder gik, ligeså hurtigt synes jeg de sidste 3 måneder er gået. Hun kravler! Kan stå selv uden støtte i et par sekunder. Hun går rundt så længe hun har noget at støtte sig til. Hvor blev den lille baby af, som bare lå stille og roligt i min favn?
Den lille baby skal starte i dagpleje i morgen! Jeg holder godt nok 3 ugers ferie, så der er tid til indkøring, men stadigvæk. Jeg skal overlade hende til en anden i - hvad jeg synes lige nu - lang tid. Jeg ved godt at det nok skal gå rigtig fint. Dagplejemoren er sød og venlig. De andre børn er rigtig søde og de gange vi har været der og besøge dem, har det gået rigtig fint, men der har jeg jo også været der. I morgen er jeg der jo ikke. Hvad så?!
Jeg har det egentlig godt nok med at hun skal starte. Der er fart over feltet fra morgenstunden af og jeg kan mærke at jeg efterhånden har svære og svære ved at aktivere hende nok til at hun bliver rigtig træt. Det er noget helt andet når vi har været nogen steder, eller har haft besøg. Gerne af nogen med andre små børn. Så er hun træt på en helt anden måde, end hvis vi blot havde været herhjemme en hel dag.
Det bliver også rigtig godt for hende at komme til at omgås andre børn. Selvom jeg både har mødregruppen og veninder med små børn, ses vi jo ikke hver dag. Nu kommer hun til at være sammen med børn i længere tid. Hun vil blive udfordret. Aktiveret. Stimuleret.
Samtidig kan jeg mærke at de dage hvor jeg savner at komme på arbejde bliver flere og flere. Jeg begynder at savne at blive "mig selv igen" - få noget af mit liv tilbage igen. Komme ind selv og blive aktiveret og stimuleret. Snakke med mine kollegaer om faglige ting. Ikke altid børn. For selvom jeg jo har været sammen med veninder mens jeg har været på barsel, har vi jo oftest snakket børn. Det bliver rart at skulle tænke på noget andet. Selvom jeg helt sikkert nok vil tænke meget på Iris. Tænke på og savne.
Men, vi skal lige igennem de næste tre uger. Jeg når forhåbentlig få samlet op på nogle af de ting jeg ikke har nået de sidste mange måneder. Jeg skal nyde stilheden når Iris er dagpleje. Og jeg skal helt sikkert også nyde hende endnu mere når hun er hjemme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar