Oktober wrap-up
Endnu en måned gået. Jeg synes lige jeg har skrevet indlægget om september bøger - tiden går godt nok hurtig for tiden. Så hurtig at nu skal Iris snart starte i dagpleje!! Hvor blev de 9 måneder lige af? Det er ikke til at fatte. Det er heller ikke til at fatte at jeg har haft endnu en god læsemåned. Det er blevet til 16 bøger - her af to e-bøger. I alt er det blevet til 4797 sider! Ganske fint hvis jeg skal være ærlig!
De læste bøger:
Alyson Noël; Annes nye liv (læs anmeldelse her)
Jacob Oliver Krarup; Oprøret (læs anmeldelse her)
Sarah Crossan; One (læs anmeldelse her)
Patrick Ness; Vi andre bor her bare (læs anmeldelse her)
Boris Hansen; Vejen til Panteon (læs anmeldelse her)
Kerstin Geir; Smaragdgrøn (læs anmeldelse her)
Simona Ahrnstedt; Løftet (læs anmeldelse her)
Kenneth Bøgh Andersen; Den faldne djævel (læs anmeldelse her)
Colleen Hoover; Måske en dag (læs anmeldelse her)
Christina Tempest; Væddemålet (læs anmeldelse her)
Jeanette Hedengren; Grænselandet (læs anmeldelse her)
Alberte Winding; Når jeg savner min far (læs anmeldelse her)
Brandon Sanderson; Stålhjerte (læs anmeldelse her)
Brandon Sanderson; Ildkamp
Rannva Saltoft; The Mad Girls of Angel Maker Lake
Den bedste bog:
Selvom der er rift om denne titel, så må det blive "Vi andre bor her bare" af Patrick Ness - han har virkelig gjort det igen! Jeg elsker hans skrivestil, hans humor og ikke mindst hans syn på verden.
Den dårligste bog:
Selvom jeg stadig hader at kalde en bog for den dårligste, må det blive "Væddemålet" af Christina Tempest. Der var alt for meget sex, for lidt og for langt ude handling, til at jeg kunne sætte mig ind i den.
Den korteste bog:
"The Mad Girls of Angel Maker Lake" er på sine 60 (e-bog) sider, den korteste bog jeg har læst.
Den længste bog:
"Måske en dag" af Colleen Hoover er med sine 472 den længste bog jeg har læst og helt bestemt alle siderne værd. En dejlig og hjertevarm kærlighedshistorie!
Den mest overraskende bog:
Selvom det igen kunne være "Vi andre bor her bare", men jeg vil vælge "Stålhjerte". Selvom det er fantasy/dystopi, var den var virkelig spændende, original og medrivende. Jeg glæder mig virkelig til sidste bind i serien og til at se hvordan det hele ender!
Hvad jeg håber at læse i næste måned:
Jeg nævner lige "Toner i natten" af Jojo Moyes en gang til, for den nåede jeg ikke til i oktober. Derudover håber jeg meget på at få læst sidste del i Rick Yances serie "Den femte bølge", som jeg virkelig finder spændende! Ellers må vi se hvad læselysten lige bringer af oplevelser!
Rigtig fed læsemåned, du har haft! Ness' bog er helt klart en skøn læseoplevelse - i hvert fald hvis man har læst nogle af de ungdomsromaner, der er udgivet de seneste år :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog