Emil Blichfeldt; Den lille Drage 1 - Den første flyvetur
Bagsidetekst:
Den lille drage vil gerne flyve med far. Men han synes, det er lidt farligt. I stedet går han ind i hulen. Nogen gemmer sig i mørket. Er det en ven elelr fjende?
Den lille drage er lige kommet ud af sit æg som faren har ligget på rigtig længe, så han er sulten! Den lille drage vil med far på jagt, men tør ikke flyve ud fra klippehulens kant - der er alt for langt ned. I stedet går den opdagelse i hulen og her møder den en ven, men også farer.
Det er en hyggelig lille historie for 7+, skrevet i et meget nemt sprog (nok passende for målgruppen, nemt for mig!). Selvom den er kort og nem, omhandler den alligevel temaer som venskab, at se sin frygt i øjnene og familie. For når bogen slutter, efterlades læseren med spørgsmål, som fx hvor den lille drages mor er henne?
Illustrationerne er rigtig fine og passer godt til historien. De er stemningsfulde og fylder hele siden, så farven på skriften skifter, så den passer til illustrationerne. Selvom de er forholdsvis simple, er det alligevel tydeligt at læse den lille drages følelser i ansigtet.
Hvis man lige har knækket læsekoden og er vild med drager - skal den her læses!
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogforum)
Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2016
Antal sider: 30
3 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar